Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
VIKARS ÆT
Konge, kaldes dog Jøsurs Sønnesøn Hjørleif Hordalands Konge; det siges vel, at
han ogsaa herskede i Rogaland, men, som man tydeligt kan see, alene fordi
Afskriveren paa Grund af det Foregaaende har anseet det nødvendigt at indskyde
dette Tillæg, der heller ikke findes i alle Haandskrifter, ligesom Rogaland i det
Følgende, hvor der fortælles om Hjørleifs Ætmænd, ikke en eneste Gang nævnes,
og Hjørleif, hvor han forresten i andre Sagaer omtales, stadigt kaldes Hordalands
Konge. Hertil kommer og, at Slægtregisterne i Fundinn Noregr, der udtrykkeligt
nævne baade Jøsur, Agvald, Vikar og Vatnar, kalde Jøsur Hordalands Konge,
og gjøre ham til Søn af Hørd, Gard Agdes Søn; Agvalds Søn omtales ikke, men
Vikars Fader, der ogsaa her kaldes Aalrek, er, vistnok paa en saare vilkårlig Maade,
gjort til en Søn af Erik den maalspake, og denne igjen til en Ætling af Skjold,
hvis Fader Skelfir udgives for Konge paa Vors og Skilfingernes Stamfader. Nu
er den egentlige Grund til at hiin Aalrek eller Alfrek er fremmanet, let at indsee:
det er Tilværelsen af den store og bekjendte Kongsgaard Aalreksstad, nu Aarstad
ved Bergen. Paa sædvanlig Maade forudsatte man at den maatte have faaet
Navn efter en Kong Aalrek, uagtet den aabenbart kun har faaet det efter det
nærliggende Fjeld, der endnu kaldes Aalriken eller Ulriken (d. e. den
Alfe-for-drivende1). Jøsur er bleven knyttet til Rogaland alene fordi det Sted, der heder
Jøsurheid, i Oldtiden regnedes til Rogaland; men desuagtet lader endog
Halfs-saga ham blive opfød i Hordaland, paa Stord-Øen. Det maa saaledes ansees som
temmelig vist, at det oprindelige Sagn, foruden at henføre Vikar til Rogaland
og Agder, tillige nævnte Harald som hans Fader. At dette skeer i Kvadet
Vikars-bolk, der tillægges Starkad, har ej saa meget at betyde, da dette Kvad neppe er
gammelt; men af større Vigtighed er det, at mægtige Ætter paa Island, der udlede
deres Herkomst fra Vikar, udtrykkelig kalde ham Søn af Harald, Egdernes Konge.
Den islandske, og som det synes, ikke aldeles forkastelige, Slægt-Angivelse
gjør det muligt at anstille en omtrentlig Beregning angaaende Vikars Levetid.
Snjall og Hjall sættes fem Generationer tidligere end Landnamstiden ved 880,
deres Levetid vil derved falde mellem 710 og 730, og Vikars mod Slutningen af
det 7de Aarhundrede. Vi have ovenfor omtalt Brødrene Hjall og Skate, der ifølge
Saxo fældtes af Aale hin frøkne, og om hvilke endnu paa hans Tid en Landsby
med begge Brødrenes fælles Navn minde. Disse Brødre ere umiskjendeligt vore
Sagaers Snjall og Hjall; deres Høj paa vises endnu i Nærheden af Glomsteen lidt
nordenfor Falkenberg i Vinberg-Hered i Halland2. De blive saaledes samtidige
1 Alfrek kaldes i Eyrbyggja Saga al Bedrift, hvorved et Sted vanhelligedes, og Alferne tænktes at
kunne bortjages. — Den her nævnte Maade at forklare Stedsnavne paa, har fra umindelige Tider været,
og er endnu, sædvanlig i Norden. En Mængde af uegte, vildledende Sagn ere derved opkomne.
4 Se Richardsons Hallandia S. 96.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
