Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
HØRD A LANDSKE KONGER. HJØRLEIF
laa længe i Strid med Vikar, men forligede sig endelig med ham; hans Søn var
Hjørleif, der herskede baade over Hordaland og Rogaland, og fik Tilnavnet den
kvennsame, fordi han havde saa mange Hustruer. Først var han gift med Æsa
den lyse, en Datter af Eystein, Jarl i Valdres. Men da hans store Gavmildhed
bragte ham i Pengemangel, maatte han gjøre et Tog til Btjarmeland, og paa dette
Tog kom han forbi Njardø (nu Nærø) ved Naumdalen, hvor han blev gjestfrit
modtagen af Høgne den rige, og egtede hans Datter Hild hin mjove, der
tilligemed sin Broder Søl ve fulgte ham baade til Bj armeland og tilbage til Hordaland.
Æsa, heder det, var ikke synderlig glad i Kongen og hans Følge. Med det samme
Skib, paa hvilket han var dragen til Bj armeland, gjorde Hjørleif en Reise til
Kongehelle, hvor Reidar, Kongen af Sjæland, satte sine Boder nærmest hans;
der har altsaa været holdt Marked der, i hvilket Smaakongerne selv deeltoge.
Reidars Søn og Hjørleif bleve gode Venner, og den første bad sin Fader indbyde
Hjørleif til at drage med dem til Danmark og besøge dem. Reidar, som anede,
at der intet godt vilde komme ud deraf, vægrede sig en Stund, men føjede ham
tilsidst; Hjørleif tog imod Indbydelsen, og forelskede sig i Reidars Datter Ringja,
som han egtede. Paa Hjemrejsen til Hordaland blev Ringja syg og døde; hun
blev lagt i en Kiste og sænket overbord, men Kisten drev i Land tæt ved Reidars
Nøst, og det hed nu at Hjørleif havde dræbt hende. Reidar og hans Søn samlede
Skibe og Folk for at hevne hendes Død, og kom en Nat til Hjørleif s Gaard, dog
ej ganske uventet, thi Hjørleif s Hund Floke, der aldrig gjøede uden naar der var
Fare paafærde, gjøede den Nat, og der fortælles tillige at en Havmand havde
spaaet ham Overfald. Hjørleif slog sig igjennem den Mandekreds, hvormed Reidar
havde omringet hans Gaard, og fældte hans Søn, men kunde dog ikke hindre ham
fra at plyndre og opbrænde Gaarden og drage bort med stort Bytte, hvoriblandt
begge Dronningerne, Æsa og Hild. Hjørleif, som fra nærmeste Skov havde seet
Ødelæggelsen, kom samme Høst med et eneste Skib til Reidars Gaard for at tage
Hevn. Han gik først til Kvindernes Sovekammer, hvor alene Æsa var tilstede,
og bad hende hjelpe sig til at finde Reidar; hun lovede ham det, men forraadte
ham til Reidar, der efter Æsas Raad lod ham hænge op i Kongehallen mellem
to Ilde ved hans egne Skobaand, medens Hirden sad og drak, og Æsa hvilede
paa Reidars Skjød i Højsædet. De bleve snart søvnige, medens Hild holdt sig
vaagen, og øste 01 i Ilden saa at den ej skadede Hjørleif; tilsidst hug hun
Sko-baandene over med et Sverd og befriede saaledes Hjørleif, der strax gjennem
-borede den sovende Reidar, skyndte sig til sit Skib, fik sine Folk fat og lod alle
Hirdmændene binde. Reidars Lig lod han siden hænge i den Galge, der havde
været ham tiltænkt; hans Rige underlagde han sig og satte Søl ve til Jarl derover,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
