Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
HALF OG HALFSREKKERNE
lode sig derfor gjøre Sax, for at Huggene kunde blive saa meget større. Ingen,
hed det, havde mindre Styrke end 12 almindelige Mænd; aldrig fangede de Kvinder
eller Børn; ingen skulde forbinde sine Saar, førend efter et Døgns Forløb. Ingen
optoges, som viste mindre Styrke og Tapperhed, end nys er sagt. Half tilbragte
18 Sommere i Hærferd, herjede vide om Landene, og sejrede altid. Deres Skik
var at lægge bi udenfor de yderste Nes, aldrig at tjelde paa Skibene, aldrig at rebe
Sejlene for Storm. Man kaldte dem Halfsrekkerne. Deres Tal oversteg aldrig 60.
Der fortælles at engang, da Half fra et Krigstog sejlede hjem til sit Rige, blev
han overfalden af en saa voldsom Storm, at Skibet ikke kunde blive øst; man
besluttede da at lette Skibet ved at lade endeel af Besætningen efter Lodkastning
springe overbord; dog her behøvedes ingen Lodkastning, thi enhver tilbød sig
af sig selv, og idet de stege overbord, sagde de: «straaløst er der foran Stokkene»1.
Da Half kom hjem til Hordaland, gik hans Stiffader Aasmund ham imøde, blev
hans Mand, svor ham Troskabsed og bød ham til Gjestebud med Halvdelen af
hans Folk. Innstein fraraadede Half at modtage Indbydelsen, og sagde at
Aasmund pønsede paa Svig. Han fortalte Drømme, han havde haft, om at Ilden luede
omkring dem og Ildsluer brandt paa deres Skuldre; men alt forgjæves; Half
forklarede Drømmene om gyldne Smykker, Hjelme og Brynjer, som han vilde give
sine Mænd, forbød tilsidst Innstein at fortælle flere Drømme, og beskyltde ham
for at være frygtsom. Innstein bad nu Kæmperne, hvad saa end Half sagde,
at følge med alle sammen, men Utstein sagde at man burde lade Kongen raade,
og derved blev det. Half gik op til Aasmunds Gaard med det halve Antal af sine
Mænd, hvoriblandt Innstein og Utstein; der var allerede en Mængde Folk, og der
vankede megen og sterk Drik. Tilsidst faldt Halfsrekkerne i Søvn. Herpaa havde
den lumske Aasmund ventet for at kunne udføre sit Forræderi. Han og hans
Hirdmænd satte Ild paa Hallen, og Halfsrekkerne vaagnede ikke, førend hele
Hallen var fuld af Røg. «Nu ryger det om vore Høge», sagde den første, som
vaagnede, og sov strax ind igjen. Derpaa vaagnede en anden, og saa, at Hallen stod
i lys Lue; men han sagde kun: «nu drypper nok Voxet af vore Sax»2, og lagde sig
ned igjen. Endelig vaagnede Half selv, stod op, vakte sine Mænd og bød dem
væbne sig. De løb da saa voldsomt mod Tømmervæggene, at Navene gik af, og
de selv kom ud fra det brændende Huus; men Fiendens Overmagt var dog saa stor,
at Half selv faldt med de fleste af sine Mænd. Den Deel af hans Skare, der var
bleven tilbage ved Skibet, kom senere til, men maatte ligeledes bukke under.
1 Dette skal betyde: der er ikke strøet Straa paa Gulvet (i Rans Hal) til vor Ankomst. Ved Gilder
strøedes nemlig friskt Straa paa Gulvet.
1 Det synes som om man brugte at omgive Sverdene med en tynd Skorpe af Vox for at hindre dem fra
at raste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
