Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HALFS LEVETID. HJØR DEN ÆLDRE OG YNGRE
289
en Sønnesøns Søn af Utrygg1, og dennes Levetid, efter sædvanlig Beregning falder
mellem 750 og 800. Vel kan man tænke sig hvert Slægtled 10 Aar længere, og
saaledes faa Utryggs Fødsel og Hjørleif s Levetid op til 700, men en saadan
Fremgangsmaade vilde stride imod, hvad Erfaring har viist at være det rette, nemlig
ved omtrentlige Beregninger at sætte for hver Generation mellem 25 og 33 Aar.
Vi nødes altsaa til her at antage et Slægtled bortfaldet. Endnu flere Led maa
antages bortfaldne i den anden Række, der udgiver Landnamsmændene
Geirmund og Haamund Heljarskind for Halfs Sønnesønner. Thi om Geirmund end,
som det heder, var gammel, da han ej længe efter Hafrsfjordslaget drog til Island,
falder dog hans Fødsel og Faderen Hjørs Levetid omkring 820, og følgelig Hjørs
Faders Levetid omkring 790; saa silde kan Half umuligt have levet. Historien
med Brage Skald synes saa uadskillelig knyttet til Brødrenes bekjendte Tilnavn,
at man ej tør underkjende dens Troværdighed, især da det Vers, Brage ved denne
Anledning kvad, maa have bidraget til at vedligeholde den i Erindringen; ikke
at tale om, at Geirmund Heljarskind i Landnåma udtrykkeligt siges at have været
den ypperste af alle Landnamsmændene2, hvorfor det og er saameget rimeligere,
at Beretningen om hans Fødsel og Barndom er bleven omhyggeligt opbevaret.
Og Brage Skalds Levetid falder just, som man af andre Sagn-Udsagn noksom
kan godtgjøre, i Slutningen af 8de og Begyndelsen af 9de Aarhundrede3. Slægtled
maa altsaa i Rækken være udfaldne, men Spørgsmaalet bliver, hvor mange, og hvor.
Her bliver det nu for det første vist, at Geirmunds og Haamunds Fader virkelig
hed Hjør, thi han nævnes udtrykkeligt i Brages Vers, og det er ikke sandsynligt,
at de islandske Genealogier ogsaa i dette Stykke skulde have fejlet. Der er altsaa
en Hjør, som uadskilleligt er knyttet til Geirmund og Haamund som deres Fader.
Men nøjere Undersøgelser vise ogsaa, at der er en Hjør, som uadskilleligt er
knyttet til Half som hans Søn. Ej alene ere alle Sagaer og Slægtregistre, der nævne
Half og hans Æt, enige om at tillægge ham Sønnen Hjør, men Landn. siger
udtrykkeligt, at «Half var Fader til den Kong Hjør, der hevnede sin Fader tillige-
1 Denne Række lyder efter Landn. II, 22 saaledes: Utrygg — Ublaud — Høgne hvite — Ulf skjalge,
tidlig Landnamsmand, Oldefader til Thjodhild, Erik Rødes Hustru, altsaa fød omkring 840, hvilket efter
sædvanlig Beregning giver for Utrygg Fødselsaaret 750.
2 Landnåma II. 20: pat segja vitrir menn, at hann hafi göfgastr verit allra landnåmsmanna å Islandi;
litt åtti hann hér deilur viö menn; hann kom heidr gamall ut.
3 Det heder ej alene i den gamle Skaldefortegnelse, at Brage den gamle levede deels hos Eystein belje,
Ragnar Lodbroks Underkonge i Sverige, deels hos Bjørn Jernsides Sønnesøn Bjørn paa Hauge, der levede
ved 831; man har endnu Brudstykker af et af Brage forfattet Digt, hvor han omtaler et Skjold, Ragnar
selv havde givet ham. (Se Skålda, Cap. 42). Endelig siger Landnåma, at den Thore Herse, Roaldssøn,
som opfostrede Erik Blodøxe, og som derfor maa ansees at have været omtrent samtidig med Kong Harald
Haarfagre, eller fød omkring 850, var en Dattersøn af Brage den Gamle, hvilket ogsaa sætter dennes
Levetid ved 820. (Landn. II. I).
19 — Munch: Det norske Folks Historie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
