Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAKES DØD
295
Han sad nu roligt hjemme i to eller tre Aar; hans Kæmper droge imidlertid fra
ham, for paa Vikingstog at skaffe sig Bytte. Det rygtedes snart, at Starkad
allerede havde forladt ham i Danmark; nu var Antallet paa hans Kæmper endnu
mindre. Erik og Jørund, Hugleiks Søskendebørn, besluttede at vove et Forsøg
paa at vinde deres Fædrenerige tilbage. De styrede til Svithjod, og saasnart
Sviarne fik at vide at Ynglingekongerne vare der, samlede de sig i store Skarer
omkring dem. Med denne Hær drog Jørund og Erik op mod Uppsala, og Hake
mødte dem paa Fyris volden. Uagtet han havde langt færre Folk, kæmpede han
dog med saadan Tapperhed, at han drev Fienden paa Flugten efterat have fældet
Kong Erik med egen Haand. Men han hadde selv faaet saa store Saar at han
merkede at hans Endeligt var nær. Derfor lod han tage en Skeid (Krigsskib) og lade fuld
med døde Mænd og Vaaben, siden lod han den flytte ud til Havs, lægge Roret
i Lag, drage Sejlene op, og gjøre et Baal paa Skibet, for selv at lægges derpaa.
Dette skede; han var allerede død eller nær Døden, da han lagdes paa Baalet;
Vinden stod fra Land, og Skibet drev brændende ud paa Havet. Dette, tilføjes
der, var længe efter saare navnkundigt1.
Vi have her i Korthed fremstillet denne lille Sagngruppe saalede som man
maa antage at vore Forfædre tænkte sig den sammenkjedet; de enkelte Sagn,
hvoraf den bestaar, findes spredte deels hos Saxo, deels i Ynglingasaga, foruden
at hyppige Antydninger til dem ogsaa findes andensteds; især er det en hos de
gamle Skalde meget yndet Omskrivning at kalde Galgen Hagbards eller Sigars
Hest, og Strikken Hagbards Bane, eller noget lignende2. Sagnet om Hake er
vistnok, enkelte Udsmykninger fraregnede, historiskt3. Dette kan man dog neppe
sige om Hagbard-Sagnet, eller rettere den Deel deraf, som omhandler hans
Kjær-lighedsforstaaelse med Signy og begge de Elskendes heltemodige Død. Dertil
er Begivenheden i sig selv altfor romantisk, og Sagnet derom altfor meget udbredt
og lokaliseret rundt om i Norden. Saxo henfører den til Sigersted paa Sjæland,
hvor man endnu paa viser Hagbards Høj; Dragsmark i Bohuslehn, Sigarsvold
Foruden Hake selv, som han allerførst kalder Daniæ tyrannus, men lader erobre Irland, nævner han en
Hake den sjælandske, der engang var i hans Hær, men siden tilligemed Starkad forlod ham; derpaa endnu
en tredie «Haeo fastuosus», der kæmpede med Sigvalde.
1 Beretningen ligner meget den ovenfor (S. 258) anførte Fortælling om Sigurd Rings Død, der
rigtignok kim grunder sig paa Arngrims Angivelse.
2 Allerede Thjodolf, der levede i det 9de Aarhundrede, kalder Strikken Hagbards Baand (Yngl. S.
Cap. 28); og Eivind Skaldespilder, der levede eet Aarhundrede senere, kalder Galgen «Hagbards Hest».
(Cap. 26.)
3 Om Hake og Rolf Krake har man nogle kimstige Vers, der hentyde til deres Bedrifter og Død, se
Snorra Edda udg. Rask, S. 345; der heder det, at de begge vare stridbare og tappre Mænd, at den ene (Hake)
brændtes paa Baal, den anden (Rolf) faldt for Staal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
