Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
HAGBARD-SAGNETS TROVÆRDIGHED
paa Lister, Aurnes i Sogn, og Engeløen i Nordland, nævnes ligeledes, hvert af
sine Indbyggere, som det Sted, hvor Begivenheden skal have tildraget sig; Engeløen
nævnes som saadant endog i en yngre Bearbejdelse af Landnamsbogen1. Denne
store Udbredelse af Sagnet kan imidlertid ikke andet end gjøre det saare
mistænkeligt i historisk Henseende. De fleste Sagn, der, saaledes som dette, ere blevne
National- og Lokal-Sagn hos forskjellige germaniske Folk eller Folke-Afdelinger,
tilhøre strengt taget ikke nogen enkelt Folkeafdeling, men kun det oprindelige
Stammefolk; de ere, hvad vi allerede have paapeget med Hensyn til
Vølund-Sagnet og Niflungesagnene, for det meste Oldsagn, medbragte fra Folkets
oprindelige Hjem, men lokaliserede hos de enkelte Stammer i de Egne, hvor de senere
kom til at nedsætte sig. Mellem Hagbard-Sagnet og de nysnævnte Sagn er der nu
vistnok den Forskjel, at disse tilhøre alle germaniske Folk og Lande, medens
hiint synes at være egent for Norden. Heraf kan maaskee sluttes, at det er
opstaaet noget sildigere end hine, og at det kun har tilhørt Nordgermanerne og de
gotiske Stammer, der kom i Berørelse med dem. Men Sagnet er ligefuldt altfor
meget Fællesgods til at være historisk, og de Forsøg, som Saxo og Forfatteren
af Fundinn Noregr have gjort paa at sætte det i Forbindelse med Historien eller
historiske Genealogier, maa derfor ansees som mislykkede. Dette er især
iøjnefaldende i Fundinn Noregr. Det heder her paa eet Sted, hvilket vi allerede ovenfor
(S. 189) tildeels have anført: «Sigar (Halfdan Gamles Søn) var Fader til Siggeir,
som var gift med Signy, Kong Vølsungs Datter; Sigar var ogsaa Fader til Sigmund,
der var gift med Hild, Datter af Grjotgard Konge paa Møre, hans Søn hed Sigar,
Signys Fader, der lod hænge Hagbard; dette er Siklinge-Ætten». Men ovenfor
paa et andet Sted, hvor der handles om Nors Æt, heder det: «Grjotgard (paa
Nordmøre) var Fader til Sigar, Fader til Signy, der var gift med Harald
Naumdøle-Jarl». Man vil lettelig see, at der paa det første Sted hersker en Tvetydighed, idet
man kan henføre Ordene: «hans Søn hed Sigar» baade til Sigmund og til Grjotgard.
Det første synes vistnok at have været Forfatterens Mening, siden det er Sigars,
ikke Grjotgards Æt, han her omhandler; men da man paa det andet Sted, hvor
Kongerne paa Nordmøre omhandles, ogsaa finder Slægtrækken «Grjotgard — Sigar
— Signy», kan man dog vanskelig undlade at tænke sig denne Række vilkaarligt
tillempet paa den anden, og Tvetydigheden, naar Alt kommer til Alt, maaskee
endog forsætlig, eller Sammenstillingen beroende paa en Misforstaaelse. Der er
desuden saameget andet, der viser at den hele saakaldte Siklinge-Slægtrække,
1 Hvor Engeløen paa Haalogaland omtales (III. 18), tilføjer Hauksbogen og den yngste Bearbejdelse
af Landnåma, den saakaldte Mela-Bog: «Der havde fordum Sigar boet, og der er Signys Buur samt
Hag-bardsholm». Endnu gaar ogsaa Sagnet derom paa Engeløen, og Signys Buur m. m. vises.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
