Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
THORSTEIN OG BELE
sig og blev hans Jarl. Mellem Vikings Sønner og Njørves Sønner opstod der et
Uvenskab, der omsider blev til Dødsfjendskab; de dræbte hinanden indbyrdes,
og tilsidst var der paa begge Sider ikke flere tilbage, end Vikings Søn Thorstein
og Njørves Søn Jakul. Desuagtet vedligeholdt Viking og Njørve selv deres Venskab
og Fostbroderskab urokkeligt til deres Død. Paa et af sine Tog traf Thorstein
Bele, Konge i Sogn, en Ætling af Meite, Gors Søn. Ogsaa de kæmpede først med
hinanden, men sluttede siden Venskab og Fostbroderskab. Thorstein egtede
Beles Syster Ingebjørg, hvilken han havde reddet fra Fortryllelse, og fik med
hende Gaarden Framnes, der laa ligeoverfor den Gaard paa Syrstrand i Sogn,
hvor Bele boede. Thorstein og Bele sværmede meget om paa Vikingstog,
fornemmelig i Østerveg. De kæmpede engang med den unge Angantyr, en Jarlesøn fra
Gautland, som forsvarede sig saa tappert, at Thorstein tilsidst foreslog ham at
træde ind i dere Fostbroderskab. Dette tog Angantyr imod, ledsagede dem paa
et Tog i Vesterhavet, og hjalp dem at erobre Orknøerne, hvor Bele indsatte ham
til Jarl, imod at han skulde svare en aarlig Skat.
Bele og Thorstein levede nu i Rolighed til deres Alderdom. Bele havde to
Sønner, Helge og Halfdan, og Datteren Ingebjørg; Thorstein een Søn, ved Navn
Fridthjof, der tilligemed Ingebjørg opfostredes hos en god Bonde i Sogn, ved
Navn Hilding. Ingebjørg udmærkede sig saaledes ved sin Skjønhed, at hun kaldtes
Ingebjørg hin fagre. Fridthjof blev ligeledes saa navnkundig ved sin Styrke og
sine Idrætter, at man kaldte ham Fridthjof den frøkne; han og Ingebjørg fattede
snart Kjærlighed til hinanden. Tæt ved Beles Gaard laa Gaarden Balderhage,
der havde sit Navn deraf, at der inden dens Hegn stod en stort Hov, i hvilket
Balder fornemmelig dyrkedes: det hele Sted var fredhelligt, saaledes at man der
ej maatte udgyde Blod eller begaa nogen vanhellig Handling; derfor kaldtes det
Balderhage eller Balders Indhegning. Helge, Beles Søn, blev ogsaa tidlig en ivrig
Blotmand eller Afgudsdyrker; han og hans Broder Halfdan vare ligesaa lidet
yndede, som Fridthjof var vennesæl. Bele og Thorstein døde næsten paa samme
Tid, og indskærpede hver for sig deres Sønner at holde Fred og Enighed
indbyrdes. De bleve, efter deres eget paa Sottesengen udtalte Ønske, højlagte paa
hver deres Side af Fjorden, for at de, som det heder, desto lettere kunde meddele
hinanden, naar nogen Tidende var paafærde.
Beles Sønner tiltraadte Kongedømmet, og Fridthjof sin Fædrenearv. Han
førte et saa pragtfuldt Huus, og blev saa anseet, at Brødrene snart bleve
misundelige og fjendtligt stemte mod ham. De tog ham især ilde op, at han vovede at gjøre
sig Haab om Ingebjørgs Haand, og da han formeligt anholdt derom, svarede de
ham reentud nej, fordi han ikke havde nogen fyrstelig Titel. Fridthjof lovede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
