Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRIDTHJ OF
299
Gjengjeld, at han ikke herefter skulde yde dem nogen Hjelp. Dette fik de snart
at føie, da den mægtige Fylkeskonge Ring1 truede dem med Krig, hvis de ej vilde
betale ham Skat. De sendte gamle Hilding over til Fridthjof, for at overtale denne
til at staa dem bi. Fridthjof, der sad ved Tavlbord med sin Fostbroder Bjørn,
gav tilsyneladende ingen Agt paa Hilding eller hans Opfordringer, men svarede
kun i forblommede Ord, som nærmest syntes at angaa Tavlspillet. Brødrene
maatte drage i Striden uden Fridthjof, men lod for Sikkerheds Skyld inden deres
Bortrejse Ingebjørg indsætte i Baldershage, hvor de troede at Fridthjof ej vilde
vove at efterstræbe hende. Desuagtet besøgte Fridthjof hende, saasnart Kongerne
vare borte, og fornyede hver Dag sit Besøg med hendes Samtykke, thi hun
skjænkede ham aldeles sin Kjærlighed; de tilsagde hinanden ubrødelig Troskab, og
skiftede Ringe. Han gav hende en herlig Armring, som han ejede, og hun maatte
love ham aldrig at skille sig ved den, eller og kun at sende ham den tilbage. Helge
og Halfdan traf Ring i Soknesund nærved Jæderen, men hans Overmagt var saa
stor, at de lettelig bekvemmede sig til at give sig under ham, og love ham deres
Syster Ingebjørg med Trediedelen af deres Besiddelser. Da Kongerne ved deres
Hjemkomst erfarede Fridthjofs Dristighed, sendte de Hilding til ham og forelagde
ham to Vilkaar, enten at forlade Landet, eller at drage til Orknøerne og hente
Skatten, som Angantyr ej havde betalt siden Beles Død. For gammelt Venskabs
Skyld lovede Fridthjof dette, imod at Kongerne aflagde Ed paa at lade hans
Ejendomme urørte i hans Fraværelse. Fridthjof drog af sted paa sit ypperlige Skib
Ellide med sine Fostbrødre Bjørn og Aasmund og 30 Mand. Men aldrig saasnart
var han borte, førend Kongerne opbrændte hans Gaard, røvede hans Gods, og
fik tvende Troldkvinder til at paahexe ham Uvejr i Solundarhavet2. Sagaen
fortæller vidtløftigt, hvor modigt Fridthjof og hans Mænd trodsede Uvejret,
hvorledes de kappedes om at kvæde Viser til hinandens Opmuntring, og hvorledes
Fridthjof endelig fik Bugt med begge Troldkvinderne, der paa en Hval
svømmede forud for Skibet og ved sin Seid voldte det forfærdelige Uvejr. I samme
Øjeblik, heder det, faldt begge Troldkvinderne med brudt Ryg ned af den Seidhjall
eller Forhøjning, paa hvilken de sad. Til Seiden hørte nemlig at den, der udførte
den, sad paa en Hjall eller Forhøjning, og man troede da at hans Aand i anden
Skikkelse foer vide om, medens alene Legemet blev tilbage paa Seidhjallen. Med
stor Anstrengelse kom Fridthjof endelig til Efja paa Orknø, hvor Angantyr op-
1 Det heder i een Bearbejdelse af Sagaen, at Ring var Konge paa Ringerike, i en anden, at han
herskede i Svithjod, dog heder det tillige i den samme Bearbejdelse, som omtaler Ringerike, at Ring havde
hjemme i Alfheime. (Se Fornaldar Sögur Norörl. II. S. 66, 84, 490).
* Saaledes kaldtes Vesterhavet efter Solundar- eller Sulend-Øerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
