Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAALEYGE- ÆTTEN
307
lingasaga lader Adils, der siges at nedstamme fra Fjølnir i 15de Led, forære en
Hest til den haalogalandske Konge Godgest, Semings Ætling i 7de Led, og dette
uagtet den forhen har ladet Jørund, Fjølnir s Ætling i Ilte Led og Adils’s
Tipoldefader, komme i Berørelse med Gudlaug og Gylaug1, Semings Ætlinger i 9de
og 10de, og Godgests i 2det og 3die Led2, en Berørelse, der bestyrkes i Vers, der
endnu ere til, baade af Håleygjatal og Ynglingatal. Dette viser noksom, at
Haaleyge-Rækken ligesaavel som Ynglinge-Rækken og Skjoldunge-Rækken er vilkaarligt
sammensat af forskjellige, for sig selv i Sagnet bestaaende, mindre Slægtrækker,
og at man ej derpaa kan grunde nogen Tidsregning. Vi ville her anføre de faa
Sagn, som deels i Yngl. Saga, deels andensteds, ere opbevarede om enkelte af
Semings saakaldte Ætmænd.
Godgest, Konge i Haalogaland, fik af Uppsalakongen Adils en Hest til
Foræring ved Navn Rafn; den var fød efter en anden Hest af samme Navn, der havde
tilhørt Kong Aale den oplandske i Norge. Da Godgest red paa denne Hest, løb
den løbsk med ham, indtil han faldt af og slog sig til Døde. Dette, heder det,
Skede i Amd (Egnen omkring Throndenes) paa Haalogaland3.
Gudlaug, Haaleygernes Konge, skal paa et Søtog til Danmark have stødt
paa Ynglingekongerne Jørund og Erik Yngve-Sønner, som sværmede om til Søs,
medens Kong Hake Haamundssøn herskede i deres Fædrenerige i Uppsala. De
angrebe Gudlaug, ryddede hans Skib, fangede ham, og lode ham hænge paa et
Sted, kaldet Straumeyrarnes, hvor hans Mænd siden opkastede en Høj efter ham4.
Jørund fik siden, efter Hakes Død, Uppsala-Riget tilbage, men fortsatte dog
sine Herjetog. En Høst, han havde herj et paa Jylland og laa med sit Skib i
Odda-sund i Limfjorden, blev han angreben af Gylaug, Kong Gudlaugs Søn, der tillige
fik Understøttelse af Landets Beboere. Jørund blev overmandet og fangen, og
Gylaug hevnede sin Faders Drab ved at lade ham hænge5.
Om Gylaugs Sønnesøn Herse (Hersir) fortælles der i et gammelt Brudstykke
1 Hos Torfæus staar Gylaug først, og derpaa, Gudlaug; men da Yngl. Saga udtrykkeligt kalder Gylaug
en Søn af Gudlaug, og dertil anfører et Vers af Haaleygjatal, maa man antage, at enten Torfæus eller hans
Hjemmelsmand har forvexlet Navnene, hvortil deres Lighed saa let kunde give Anledning.
2 Håleygjatal er ellers her rigtigere end Ynglingatal, thi Adils, Rolf Krakes Samtidige, maa have
levet tidligere end Jørund og Erik, Hakes og Starkads Samtidige, se ovf. S. 238, 239, jvf. S. 295. — Se
forøvrigt nedenfor § 19.
3 Yngl. S. Cap. 33, jvf. ovf. S. 238. Hvorledes ogsaa Adils omkom ved at ride paa en Hest af samme
Race, er her omtalt.
4 Yngl. S. Cap. 26. Det er her, hvor et Vers af Haaleygjatal anføres saaledes: Gudlaug tæmte
formedelst Østerkongernes Overmagt Sigars grumme Hest (Galgen, se ovf.), da Ingves Sønner hejsede den
gavmilde Konge op under Galgen; ligbærende luder paa Næsset, hvor Søen deles, Vinges Træ, og der er
Straumeyrarnes, berømt ved sin Steensætning om Fyrstens Rør (Steenrøse).
6 Yngl. S. Cap. 28. I det Vers af Yngl. Tal, som her citeres, kaldes Jørund «Gudlaugs Bane».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
