Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
HAALEYGE-ÆTTEN
af norske Kongesagaer: «Herse var Konge i Naumdal; hans Kone hed Vigda,
efter hvilken Aaen Vigda har sit Navn. Han mistede hende, og vilde dræbe sig
efter hende, hvis der fandtes Exempel paa at nogen Konge før havde gjort det;
dog derpaa fandtes intet Exempel, men vel paa, at en Jarl havde dræbt sig selv.
Han gik da op paa en Høj, veltede sig ned af den, og sagde at han havde veltet
sig ud af Kongenavnet, og hængte sig siden i Jarlsnavn; siden vilde hans
Efterkommere ikke antage Kongenavn. Dette bevidnes i Håleygjatal, hvilket Eivind
Skaldespilder digtede»1. Herses Søn og Eftermand kaldes i Navnerækken ogsaa
udtrykkeligt Brand Jarl, hvilket antyder at Jarletitlen fra hans Tid af var den
brugelige i Ætten.
Fra Brand Jarl nedstammede i 7de Led en Harald Throndssøn, der i Fund.
Noregr kaldes Naumdølejarl, og siges at have været gift med Signy Sigarsdatter,
Søskendebarn til Sølve Høgnesøn og Hild, Hjørleif den kvennsames Hustru. Som
deres Søn nævnes Herlaug, Fader til Grjotgard, Fader til den bekjendte Jarl
Haakon Grjotgardssøn, Harald Haarfagres Samtidige. Slægtrækken nævner to
Herlauger, Fader og Søn, mellem Harald og Grjotgard; man kan ogsaa let tænke
sig, hvorledes den skjødesløse Af f skri ver af Fund. Noregr her har kunnet udelade
et af to ligelydende Led.
Grjotgard Herlaugssøn synes at have hersket baade paa Haalogaland og paa
Nordmøres Kyster. Thi der fortælles om ikke mindre end trende af Nybyggerne
paa Island, af hvilke den ene hørte hjemme i Amd, den anden paa Engeløen,
den tredie i Almdal (i Vefsen), at de bleve ueens med hans Søn Haakon Jarl, eller
flygtede for hans Overmagt2, ligesom ogsaa Grjotgard selv kaldes Haaleyge-Jarl;
men desuagtet heder det, at han af en Berserk blev dræbt i Sølva (nu Selven)
indenfor Agdenes, og at hans Gravhøj findes der3. Det fortælles ogsaa, at hans
Søn Haakon Jarl kom fra «Yrje» (d. e. Ørlandet) til Harald Haarfagre, da han
allerførst underkastede sig ham4.
Endelig fortælles der, at der paa Harald Haarfagres Tid var to Konger i
Naum-dølafylke, ved Navn Herlaug og Hrollaug, af hvilke den første ved Kongens Nærmelse
lod sig levende høj lægge, den anden derimod gik op paa den Høj, hvor Kongerne
plejede at sidde, veltede sig fra Kongesædet ned i Jarlesædet, antog Jarlenavn,
og underkastede sig Harald, der saaledes vandt baade Naumdal og Haalogaland5.
1 Ågrip af Nor. kon. sögum i Fornm. Sögur, 10de B. S. 289. «Samlinger til det N. F. og Spr. Hist.»
2det B. S. 290.
2 Landn. III. 14: «Thore Thussasprenge hed en Mand, fød i Amd paa Haalogaland; han blev uenig
med Haakon Grjotgardssøn Jarl, og drog til Island». 3 Landn. I. 16, V. 7.
4 Snorre, Har. Haarf. S. Cap. 7. Upphaf rikis Haralds konungs hårfagra Cap. 4.
5 Snorre, Har. Haarf. S. Cap. 8. Upphaf rikis H. k. H. Cap. 6. Egils S. Cap. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
