Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 HAALOGALANDS ÆLDSTE FORFATNING. NORD MØRE
lige nedstigende Linje indtil Haakon. I og for sig er der vel intet usandsynligt
i at Ætten paa Harald Haarfagres Tid kan have forgrenet sig, og at Haakon
herskede paa Haalogaland og langs Kysten, medens Herlaug og Hrollaug herskede
i det egentlige Naumdal, men end rimeligere er det at Herlaug og Hrollaug
bortfalde med det til dem henførte Sagn, og at aliene Haakon Grjotgardssøn fremstaar
som Ættens Repræsentant, ved hvis Underkastelse Harald baade erhvervede
Naumdal og Haalogaland1. Det er forresten heel rimeligt, at de af Jarlerne, der
foretoge Søtog til sydligere Egne, her nævntes med Kongetitel2, ligesom de øvrige
Sø- og Hær-Konger, og at dette kan have givet Anledning til Sagnet om at
Kongetitlen før Herses Tid skulde have været den sædvanlige i Ætten.
Grjotgard var, som vi ovenfor anførte, en Søn eller Sønnesøns Søn af den
nordmørske Kong Grjotgards Sønnedatter Signy3. Det er saaledes yderst rimeligt,
at han er opkaldt efter sin Tipoldefader. Det er endog meget rimeligt at Gifter
-maalet mellem Signy og Harald Naumdølejarl har givet Anledning til, at dennes
Efterkommere erhvervede Besiddelser paa Nordmøre. Men merkeligt bliver det
paa den anden Side, at Grjotgard den ældres Sønnesøn Høgne boede paa Njardø
(Nærø) nærved Vigten i Naumdølafylke, og at det forhen omtalte Sagn satte
Sigars og Signy s Hjem paa Engeløen4. Dette viser en fuldkommen Overgriben
mellem de nordmørske og haalogalandske Fyrste-Ætters gjensidige Omraader.
Og det rette Forhold har vel derfor ogsaa været, at hverken Jarle-Ætten paa
Haalogaland eller Konge-Ætten paa Nordmøre har behersket de her nævnte
Fylker, men kun haft udstrakte Besiddelser, hvorved de vistnok udøvede stor
Indflydelse, men uden dog at kunne kaldes Fylkernes egentlige Herrer.
Om hine ældre, med de haalogalandske Jarler beslægtede eller besvogrede
Konger paa Nordmøre veed man ellers ikke stort mere end hvad de hed. Om
Høgne i Njardø og hans Søn Sølve er der forhen talt. Det er ikke usandsynligt, at
den Kong Hunthjof, der ved Harald Haarfagres Regjeringstiltrædelse var Konge
paa Nordmøre og havde Sønnen Sølve Klove5, nedstammede fra dem.
Ved Siden af de her nævnte Konge- og Jarle-Ætter nævnes ogsaa en anden
Høvdinge-Æt, der i tidligere Dage synes at have haft stor Magt og Anseelse, men
hvis Historie er saaledes indhyllet i fabelagtige Sagn, at man har Vanskelighed
for at paa vise, hvad der er Digt, og hvad der er Sandhed. Denne Æt er den saa-
1 Det maa ikke oversees, at Landnåma og Egils Saga udtrykkelig nævne en Thorkell Naumdølejarl
som samtidig med Harald Haarfagre.
2 F. Ex. de forhen omtalte Gudlaug og Gylaug, der herjede i de danske Farvande.
3 Om den sandsynlige Forvexling af denne Signy med det bekjendte Hagbardssagns Signy
Sigars-datter er forhen talt, S. 296.
4 Se ovenfor S. 296, 297. 8 Harald Haarf. Saga hos Snorre, Cap. 10. Egils S. Cap. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
