Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAALEYGE- ÆTTEN
309
Af disse Beretninger kunne vi slutte, at den haaleygske eller saakaldte semingske
Æt har haft Herredømme baade paa Haalogaland, fornemmelig i Amd, i Naumdal, og
i en Deel af Nordmøre, og at det var ved dens Medlemmers frivillige Underkastelse,
at Harald Haarfagre kom i Besiddelse af Haalogaland og Naumdal. Hvad derimod
den besynderlige Nedstigen fra Konge- til Jarle-Værdigheden angaar, da er det, efter
hvad vi tidligere have udviklet om Kongedømmets Oprindelse, langt rimeligere,
at Kongetitlen aldrig har været brugt i i Haaleyge-Ætten, og at dens Medlemmer
ligefra umindelige Tider have bibeholdt den gamle Jarletitel, hvorved deres
Høj-byrdighed betegnedes1, men at dette i sildigere Aarhundreder, da Kongetitlen
var saa almindelig, har forekommet dem besynderligt, der ej kunde rive sig løs
fra den Forestilling, at ogsaa de mægtige Lade-Jarlers Forfædre havde været
Konger, og at paa den Maade hine Sagn opstode om hvorledes det gik til, at
Kongenavnet ombyttedes med det ringere Jarlsnavn. Det er ikke usandsynligt,
at disse Sagn fornemmelig ere blevne til under den mægtige Jarl Haakon
Sigurds-søn, der herskede over Størstedelen af Norge med kongelig Myndighed, og derfor
vel ogsaa gjerne saa, at man kaldte ham en Kongeætling. Da Haalogaland visselig
var det af vore Forfædre allerførst besatte eller bebyggede, ikke erobrede Strøg,
der tillige var længst bortfjernet fra den egentlige Skueplads for Søkongernes
Virksomhed, ligger det og saa at sige i Sagens Natur, at de oprindelige, simplere
Forhold der lettere vedligeholdt sig, og at følgelig Kongetitlen der vanskeligere kunde
komme i Brug. Saameget er vist, at en Rettighed, Harald Haarfagre og hans
Efterkommere tilegnede sig som et Regale, over hvilket de endog vaagede med
mere end almindelig Strenghed, nemlig Handelen med Finnerne og Oppebæreisen
af den Skat, disse maatte yde, før Harald Haarfagres Tid udøvedes af de
haaloga-landske Bønder eller Haulder selv. Haalogalændingen Ottar, der, øjensynligt
førend Harald Haarfagres Erobring, beskrev sit Fædreland for den engelske Kong
Alfred, gav ham følgende Underretning: «Deres (d. e. Haalogalændernes) Velstand
grunder sig især paa den Afgift, Finnerne yde dem, den bestaar i Dyrehuder,
Fuglefjær, Hvalsbeen, og Skibsreb af Hval- eller Sæl-Hud»2. Dette er aldeles
den samme Skat, Kongerne senere lode oppebære, og som altsaa Indbyggerne
af Haalogaland selv før den Tid have oppebaaret og deelt mellem sig. Haaleygjatals
Sagn om Herse og hans frivillige Nedveltning fra Konge- til Jarledømmet er derfor
vistnok det samme Sagn, som andensteds henføres til Kong Hrollaug, hvilken
neppe kan have været omtalt i Haaleygjatal, der kun maa have holdt sig til den
1 Af Navnet «Hersir» skulde man maaskee endog slutte, at Ættens ældste Medlemmer ikke engang
have været Jarler, men kun ført Herse-Titel, og at Brand først hævede den til Jarleværdighed.
2 Alfreds Orosius, udg. af Barrington, S. 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
