Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
ÆLDRE FOLKEFORHOLD I OPLANDENE
paa en Maade have nedstammet fra ham, uagtet der ingensteds siges hvorledes.
Ligefra Halfdan Hvitbein finder man nøjagtigt angivet, hvad enhver
Ynglingekonges Hustru hed og hvorfra hun stammede, men nogen Datter af Nerid Jarl
nævnes ej. Man skulde derfor næsten formode at denne Nedstammeise med Flid er
bleven dulgt eller ladet ud af Betragtning, for at Konge-Ættens foregivne
Slægtskab med Ragnar Lodbrok og Vølsungerne desto bedre kunde falde i Øjnene1.
Efter saaledes at have gjennemgaaet de sparsomme Meddelelser, vore
Oldskrifter indeholde om Oplandenes ældre Historie, kunne vi maaskee danne os
en noget tydeligere Forestilling, end det hidtil var muligt, om den norrøne og den
gautiske Folkeæts indbyrdes Forhold i disse Egne, og vove at opstille enkelte
Formodninger om, hvorledes snart den ene, snart den anden havde Overhaand
eller trængte frem, medens den anden trængtes tilbage. Det er allerede viist,
hvorledes de norrøne Indvandrere, her nærmest Raumerne eller Alferne, efter al
Rimelighed forefandt gautiske Stammer i de sydligere Egne, sandsynligviis lige
op til Hedemarken, at de undertvang dem, oprettede Riger, Raumarike,
Ringerike, maaskee og Ranrike, m. m., og udbredte sine Besiddelser lige ned til Søen.
Det er ligeledes nævnt, at da Jornandes omtaler disse Riger, maa deres Oprettelse,
følgelig hiin Undertvingelse af gautiske Stammer, have fundet Sted allerede før
hans Tid, eller rettere før den Tid, fra hvilken de Efterretninger, han meddeler,
kunne antages at hidrøre, hvilket neppe kan være sildigere end Begyndelsen af
det 6te Aarhundrede2. Endelig have vi paaviist de Tegn, der findes til at de gautiske
Folkefærd senere hen atter have formaaet at trænge opad og underkaste sig flere
af de Egne, Raumerne allerede havde besat, fornemmelig Kystegnene, der nu
synes at have faaet Fællesnavnet Viken3. Da Raumerne, som det synes, i
Slutningen af 6te Aarhundrede nævnes som boende ved Skagerrakets Kyst4, kan den
nysomtalte gautiske Reaktion da endnu ikke have fundet Sted. Derimod finde
vi, som vi have seet, umiskjendelige Tegn paa at den gautiske Indflydelse gjorde
sig gjeldende i en stor Udstrækning paa Harald Hildetands Tid, og at Eystein
ildraade endog, om end kun for en kort Tid, udbredte den til det throndhjemske5.
I Mellemtiden mellem det 5te og 7de Aarhundredes Ende maa altsaa det gautiske
Element atter have hævet sig. Dette kan deels tilskrives den Omstændighed, at
1 Det vil nedenfor nærmere blive omtalt, hvorledes den norske Kongeæt fornemmelig lagde an paa
at udlede sin Herkomst fra Ragnar Lodbrok og Sigurd Fafnersbane.
2 Se ovenfor S. 79—80. 3 Se ovenfor S. 79, 80.
4 Nemlig i Beowulf-Kvadet, hvor det føromtalte Heaöuræmes vistnok bør læses Heaöureåmas, ligesom
i Widsidh-Kvadet.
6 Som et Spor af den gaut-gotiske Indflydelse under Harald Hildetand kan det maaskee anføres, at
hans Ætling Rafn heimske, der nedsatte sig paa Island, forhen var bosat i Trondhjem (Landn. V. 1.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
