Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆLDRE FOLKEFORHOLD I OPLANDENE. STEDSNAVNE 325
de indtrængende Norrøner, om de end i Virkeligheden havde Overhaand, dog
ved den nærmere Berørelse med de mere civiliserede Gauter antoge deres Kultur
og smeltede sammen med dem til Eet, deels kan det og forklares deraf, at
mægtige Erobrere have rejst sig i den sydligere Deel af Halvøen, og udbredt deres
Herredømme ogsaa til Norges Østland. Rimeligviis have endog begge Aarsager
været tilstede; den gautisk-gotiske Kulturpaavirkning har lettet Arbejdet for de
søndenfra fremtrængende gautisk-gotiske Erobrere, som dog altid have haft mangen
Kamp at bestaa. En af de første blandt disse har sandsynligviis været Kampen
mellem Aale oplandske og Adils; sidenefter maa Ivar Vidfadmes og Harald
Hildetands Erobringer eller Indflydelse ogsaa have udstrakt sig til Viken og Oplandene.
Man maa i det Hele taget formode, at Nationalforholdene i Norges Østland omtrent
skikkede sig paa samme Maade, som i Svithjod. Her er det umiskjendeligt, at
den gotiske Kultur fra det tilgrændsende Gautland ogsaa udøvede Indflydelse
paa Sviarne, der endog fik en gotisk Kongeæt og et Tempel med gotisk
Gudstjeneste; den samme Indflydelse sporedes fra Vestergautland af i det sydøstlige
Norge, der desuden selv fra ældre Tider indeholdt saamange gautiske
Bestanddele i sin Befolkning. Det var først den nye Tingenes Orden, som efter
Braavalla-slaget gjorde sig gjeldende, der ogsaa i Norges Østland paany gjorde det
norrøne Folke-Element til det herskende, uden dog nogensinde at kunne
bortrydde Virkningerne af den gautiske Indflydelse, der endnu den Dag i Dag ere
iøjnefaldende.
Ogsaa Stedsnavnene selv bære Præg af, hvad vi her have fremsat. Endog i
de ældste Levninger af det oldnorske Sprog forekommer aldrig noget Ord, der
svarer til det gotiske skauns, det tydske schön, hvoraf igjen det danske skjøn.
Og dog finde vi det som Benævnelse paa flere Hereder i det østlige Norge, nemlig
Skaun (Rakkestad Prestegjeld) i Borgesyssel, Skaun paa Vestfold (Sandehered),
Skaun paa Raumarike (Sørums Sogn), Skaun paa Hedemarken (Stange
Prestegjeld); ja det findes ogsaa i det Throndhjemske, nemlig Skaun i Orkdælafylki
(Børgseskougen)1, Skaun i Skeynafylki (Skougn), og Skaun i Sparbyggjafylki
(Kvams Sogn ved Snaasenvandet). Man skulde næsten formode, at denne
Benævnelse nærmest har tilhørt den gautiske Deel af Befolkningen, og at den maaskee
især ved Eystein ildraades Erobringer er bleven forplantet til Thrøndelagen. Det
især ved Sammensætninger benyttede Ord l>orp, der i Gotisk betyder
«Grund-stykke», men, som ovenfor (S. 110) viist, i Tydskland (under Formen Dorf) og
i Danmark og Sydsverige (under Formen drup, rup, arp, torp) betegner «Landsby»,
1 Man har indtil de seneste Tider ved en urigtig Opfatning af Udtalen, skrevet Navnet «Skogn»
istedetfor «Skaun» eller idetmindste «Skougn».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
