Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
STEDSNAVNE
synes at være endnu mere egent for den gotiske Kulturkreds. Det forekommer
hyppigst og har derfor vel ogsaa nærmest hjemme i Danmark, Nordtydskland og
Sydsverige; med Angelsaxerne kom det over til England; vi kunne forfølge det
som et ofte forekommende Stedsnavn endnu gjennem Gautland, i det nuværende
Bohuslen og Smaalenene; i Oslo-Syssel og paa Raumarike bliver det allerede
sjældnere; paa Hedemarken og i det gamle Hadafylke forekommer det, men meget
sjælden ligesaa paa Vestfold; norden- eller vestenfor disse Landskaber ophører
det aldeles. En Benævnelse, der nærmest synes at være udgaaet fra den særegne
gautiske, ikke den fællesgotiske Nationalitet, og som derfor har udbredt sig videre
i Norge end -£orp, er ruö eller rjoör, der ogsaa findes hyppigt i Danmark (som
«rød»), og i Sverige (som «ryd», «rød»). Paa Østlandet i Norge er det maaskee
det ved Stedsnavne meest brugelige Sammensætningsled. Der vrimler af Navne
paa -rud i Bohuslen, Smaalenene, paa Raumarike, Hadeland, Land, Ringerike,
selv det gamle Vestfold og Grenland; paa Hedemarken ere de allerede meget
sjældnere, i Gudbrandsdalen findes der kun yderst faa og alene i den sydligste
Deel; Valders har ligeledes kun faa, allerlængst mod Sydøst; i den sydøstlige Deel
af Gauldalen i Trøndelagen findes nogle yderst faa, men forresten ere Navne paa
rud saavelsom de paa thorp aldeles ukjendte nordenfjelds, det vil sige i alle Egne
med ublandet norrøn Befolkning, saaledes og paa Island. Det var allerede i
Oldtiden egent for de nordiske Lande, hvor den gautisk-gotiske Kultur havde udøvet
Indflydelse, men hvor Sproget forresten fuldkommen havde antaget nordisk
Charakteer, at man udtalte og skrev den af Ordet büa (bo) dannede Benævnelse
bæ (By, Gaard), som by; og endnu den Dag idag vrimler der i Danmark og Sverige
af Gaarde, hvis Navne ende paa «-by»; lignende Gaardsnavne findes paa
Østlandene i Norge, især i Bohuslen, Smaalenene og paa Raumarike; længer mod
Nord og Vest bliver «by» sjældnere og «bø» hyppigere; i det nordenfjeldske findes
«bø», aldrig «by»1. Disse Exempler ere tilstrækkelige til at give en tydelig
Forestilling om Udstrækningen af den gotiske Kulturs sproglige Indflydelse. Man
maa overhoved erkjende, at det er den ældgamle gotiske Kulturpaavirkning, der
har givet Befolkningen af Norges saakaldte Østland dens særegne Charakteer
lige overfor Vestlandet og det Nordenfjeldske. Thi medens den norrøne Stamme
fra den første Udvandringstid af lige til nu holdt sig ublandet i Fylkerne langs
Vesterhavet, optog den paa Oplandene og endnu mere i Viken betydelige
gautisk-gotiske Elementer i sig.
1 Om alt dette vil man især kunne overbevise sig ved at gjennemgaa de i min «Historisk-geographiske
Beskr. over Norge i Middelalderen» ved ethvert enkelt Fylke anførte Stedsnavne. Matrikulen for Norge
giver ellers her den meest udtømmende Oplysning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
