- Project Runeberg -  Det norske folks historie / I /
334

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

334 ANGELSAXISKE SLÆGTREGISTRE. DANSK TIDSREGNING

angelsaxiske Gejstlige have kunnet opstille en saadan Genealogi, da Beda, der ej
alene var deres, men hele Middelalderens Orakel med Hensyn til Tidsregningen,
udtrykkeligt opstiller 55 Generationer fra Noah til Christi Fødsel. Vore
Chrono-loger følte ogsaa, som man tydeligt kan skjønne, det Haltende i de angelsaxiske
Genealogier, og søgte at hjelpe paa Sagen, deels ved uden Videre at henføre
Frode-freden til Christi Fødsels Tider, deels ved at sætte den angelsaxiske Stamtavle
fra Sceaf til Woden foran de nordiske Slægtregistre, og endelig ved at udklække
den besynderlige Række fra Japhet til Sceaf, hvorved deels de trojanske
Fyrste-Navne, deels Thors Tilnavne og hans Sønners Navne benyttedes1. Derved fik
de hele 34 eller maaskee endog 36 Generationer fra Noah til Odin, hvilket endda
nogenledes kunde lade sig høre. Det er ikke usandsynligt, at hele denne
Kombination er at tilskrive Are Frode. At den idetmindste allerede paa hans Tid var
bragt istand, viser noksom det føromtalte Tilnavn «Tyrkekonge», hvilket han
tillægger Odin; han benyttede og, som man af hans Skrift kan see, angelsaxiske
Krøniker, og maa derfor have kjendt de deri indeholdte Slægtregistre. At kjende
dem og anvende dem til sin egen Chronologi maatte for ham være eet2.

Da Danmark fornemmeligen fik Christendommen, og med den Kjendskaben
til fremmede Skrifter, fra Tydskland, havde de ældste danske Chronologer ikke
saamegen Anledning til at lære de angelsaxiske Genealogier at kjende. Saxo hjalp
sig derfor, som vi have seet, paa andre Maader, især ved at lade eet og samme
Navn forekomme flere Gange, og ved at optage Navne fra Æventyrsagaer. Om
Saxo selv har bragt sin Kombination istand, eller om han allerede har fundet
den færdig, er vistnok ikke let at sige, imidlertid er det tydeligt at skjønne, at
den, ligesaavel som norske, er et Kunstprodukt fra Tiden efter Christendommens
Indførelse. Ogsaa Saxo henfører Frodefreden til Christi Fødsels Tider. Dan,
Rigets Stifter, sætter han omtrent 24 Generationer tidligere, rimeligviis fordi det
Sagn, som det synes, tidligt er opstaaet, at Dan eller maaskee rettere hans
foregivne Fader Humble vare samtidige med Kong David, hvilken af Beda sættes 31,
eller, naar man følger Matthæus, 28 Generationer før Chr. Fødsel. Ganske slaar
det vel ikke til, dog bliver Fejlen ikke saa betydelig. Det er ellers besynderligt nok,
at Saxo ej har sat Frode 8 til 10 Generationer længere nede, thi mellem Frode og
Gorm den Gamle (c. 900) har han henved 40 Generationer, hvilket er 10 for mange.

1 Nemlig: Japhet, Japhan, Zechim, Cyprus, Celius, (Coelus) Saturnus, Jupiter, Darius (o: Dardanus),
Erichthonius, Tros, Ilus, Laomedon, Priamus, Troa, Tror ell. Thor, Hlorride, Eindride, Vingthor, Vingner,
Mode, Magne Seskef, (eg. Sceaf, Misforstaaelse af det angels, «se Sceåf» o: denne Sceaf) og de følgende
angelsaxiske Slægtled til Woden, hvor dog Hwala, Tætwa, Freåwine og Friöhuwald ere udeladte, og Freålaf
indsat istf. Fridhuwulf.

a Om denne Materie se forøvrigt Keyser i Samlinger til det norske Folks og Sprogs Hist. 6te B. S. 281.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/1/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free