Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHRISTELIGTIDSREGNING
333
Odin, men ogsaa fra dennes foregivne Stamfader Geåt eller Gaut (hvilken ogsaa
Goterne, ifølge Jornandes, ansaa som deres Helteætters Stamfader) og derved
igjen fra Noah, idet Gaut sagdes at nedstamme fra Sceaf, der udgaves for den
samme som Sem, Noah’s Søn1. Der er al Sandsynlighed for at disse Slægtregistre
ere dannede paa samme Maade, som Ynglinge- og Skjoldunge-Rækkerne, nemlig
ved at sætte uafhængige, samtidige Rækker ved Siden af hinanden. Det var
naturligviis de angelsaxiske Gejstlige magtpaaliggende at give Landets egne
Konge- og Høvdinge-Stammer en saa lidet hedensk og med Bibelens Ord saa
meget stemmende Herkomst som muligt, de paatoge sig derfor den vanskelige
Opgave at vise, hvorledes Woden og Gaut, deres Høvdingeætters foregivne
Stamfædre, nedstammede fra Bibelens Erkefædre. Forsøget lykkedes dem heller ikke
synderligt godt, thi med alle deres Bestræbelser fik de kun 16 Generationer fra
Noah til Woden eller Odin2, og denne fik de ej engang saa langt op i Tiden som
vore Forfædre, da de gjøre ham til en Tipoldefader af Hengest, hvilken Chronisterne
lade komme til England i Aaret 4493. Dette giver for Woden Tiden omkring
330 e. Chr. Et andet Slægtregister sætter ham vistnok 12 Generationer over
Ceolwulf, der 597 blev Konge i Wessex4; men derved kommer han dog ikke højere
op i Tiden end til hen ved 237 e. Chr.; og Noah, 16 Generationer tidligere, kommer
derved ikke længer tilbage end ved 243 f. Chr. Muligt, at man har tænkt sig
Generationerne noget længere, men desuagtet er det ubegribeligt, hvorledes de
1 Beda, der sluttede sin Kirkehistorie i Aaret 731, udleder (I. 15) Hengests Herkomst fra Woden,
men kjender intet til dennes Nedstammeise fra Geåt. Han lægger til paa dette Sted, at mange af
Provinds-kongerne nedstamme fra Woden, men udfører dog selv ikke nogen saadan Genealogi. I den med Alfred
(Slutn. af 9de Aarhundrede) samtidige Assers Verk findes dog allerede de wessexiske Kongers Æt opført
Uge til Noah, og her sætter han ligefrem Sem, hvor Saxerkrøniken har Sceaf. Ædhelweard springer, som
vi have seet, over Ledene mellem Sceldwa, hvilken han kalder Scyld, og Sceaf; da han derhos veed mere
at fortælle om Sceaf, end de øvrige, skulde man næsten formode, at han meddeler det oprindelige Sagn,
og at dette, ligesom Beowulf-Digtet, ingen Led har indskudt mellem Skjold og Sceaf, men at de
Mellemled, der ellers opføres, senere ere indkilede for at gjøre Slægtregistret længere.
2 Nemlig: Sceaf, Noahs Søn, fød i Arken, Bedwig, Hwala, Hadhra, Iterman, Heremod, Sceldwa,
Beåw, Tætwa, Geåt, Godwulf, Finn, Fridhuwulf, Freåwine, Fridhuwald, Woden. Nogle Haandskr.
udelade Freåwine og Fridhuwald, og sætte istedetfor Fridhuwulf Freålåf eller Fridhulåf, der saaledes bliver
Wodens Fader.
3 Nemlig: Woden, Wecta, Witta, Wihtgils, Hengest. Wecta er en aldeles uangelsaxisk Form, og synes
nærmest at være dannet efter den latinske Navnform Vectis (Øen Wight), hvor Jyder, til hvilke Hengest
hørte, skulde have nedsat sig. Witta synes at være en Modification af Wecta (eg. Wihta), og Wihtgils at
være udledet fra «Wiht» (Øen Wight); det hele Slægtregister synes saaledes at være sammensat i sildigere
Tider.
4 Nemlig: Woden, Bældäg, Brand, Fridhugår, Freåwine, Vig, Gewiss, Esla, Elesa, Cerdic, Cynric,
Cüdha, Ceolwulf. — Der er en Række, som sætter Woden kun 9 Led ovenfor Ida, der 547 blev Konge i
Northumberland, nemlig: Woden, Bældäg, Brand, Beonoc, Aloe, Angenwit, Ingui, Esa, Eoppa, Ida; denne
er merkelig, fordi Navnet «Ingui» forekommer deri; det er og heel rimeligt, at «Esa» ved en Misforstaaelse
af den rette Form, hvoraf Patronym. «Esing» er dannet, staar istedetfor os, d. e. Aas, got. ans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
