Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 D ANAVÆLDE. NYERE DANER
kaldes Danmark, Danarike eller Danavælde, og Kongerne Banekonger. Man maa
nemlig antage, at Sigurd, ligesom hans Fader, havde sit egentlige Hovedsæde i
den Deel af den skandiske Halvø, som var de ældre Daners oprindelige Hjem,
og derfor fra først af kaldtes Danmark, men at de Mænd af nordgermanisk
Herkomst, som omgave ham og styrkede hans Herredømme over de forrige gotiske
Lande, nu selv, for nærmere at betegne sig, kaldte sig Daner efter Landet. Men
disse nyere, nordiske Daner maa nøje adskilles fra de ældre Daner af gautsk
Herkomst og med gotisk Kultur. Det var de nyere Daner, der udstrakte Navnet
Danmark over Øerne og den jydske Halvø. Fandtes her end tidligere Daner,
saa var dette, som vi have seet, ikke nok til at bringe Navnet «Gotland» til at
vige for «Danmark». Dette skede vist heller ikke fuldstændigt, førend den gotiske
Kultus i Hleidr var afskaffet, og saaledes den gotiske Nationalitets sidste
Holdpunkt tilintetgjort, en Begivenhed, der, som vi ville faa at see, ikke fandt Sted
førend under Sigurd Orm i Øjes Sønnesøn Gorm, der tillige var den første af Ætten,
som gjorde sig hele Riget virkelig og umiddelbart underdanigt. Først da maa
Benævnelsen «Gotland» aldeles være ophørt, og først da maa Benævnelsen «Daner»
være bleven betegnende for den hele, saavel nordiske som gotiske Befolkning af
det egentlige Danevælde.
Sigurd Orm i Øje, Ragnars Søn, kan neppe have været nogen synderligt mægtig
Konge, eller have udført store Bedrifter, thi man veed næsten intet om ham,
og de Vikingetog, der i nogle af vore Oldskrifter tillægges ham, tilhøre aabenbart
en eller flere yngre Krigshøvdinger af dette Navn1. Saxo fortæller udtrykkeligt
om ham, at han levede i Fred2; og vi ville nedenfor see, hvorledes de vestfoldske
og sønderjydske Konger, der maa have været samtidige med ham, førte det store
Ord, uden at han engang nævnes. Den danske Historieskriver Sven Aagesøn
siger, merkeligt nok, at Sigurd erobrede det danske Rige, fældede dets Konge og
egtede hans Datter3. Han kan forsaavidt heri have Ret, som det virkelig ogsaa
af vore Oldskrifter lader til at Ragnars Sønner i deres Faders Levetid med væbnet
Haand undertvang de nuværende danske Lande4. Det betegner idetmindste
ham og hans Mænd aldeles saaledes, som vi ovenfor have skildret Sigurd Rings
Æt og dens Tilhængere: som en Koloni af Erobrere, der har sat sig ned paa gotisk
1 Se Afhandl, om Skiringssal og de vestfoldske Konger i Langes Tidsskrift, 4. B. S. 169.
2 Saxo, 9de B. S. 464: hic autem post editas late strages, domestica claritate contentus, toga quam
armis illustris haberi maluit, omissoque castrorum cultu ex acerrimo tyranno exactissimum paeis custodem
agere coepit.
3 Svenonis Aggonis hist. rer. Dan. i Langebeks Scriptores Rer. D. I. S. 48: Post hæc Siwardus, filius
Regneri Lothbroki, regnum invasit Daciæ, commissoquo cum rege proelio, regem interfecit et regnum
obtinuit; qui dum regno potiretur conquisito, regis interemti filiam toro sibi sociavit.
4 Se ovenfor S. 10, 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
