Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAGNARS SØNNER. SVIAVÆLDE
17
føromtalte Slægtregistre til Slutningen af det 8de og Begyndelsen af det 9de
Aarhundrede. Han bliver altsaa samtidig med Karl den Store1.
I sit Vers om Gefjon bruger Brage den gamle, Ragnars Samtidige, Benævnelsen
«Danmark». Det er første Gang, vi støde paa dette Navn, thi at det af sildigere
Skribenter, da det allerede var blevet almindeligt, henføres til ældre Tider, har
naturligviis intet at betyde. Hvor Delingen af Ragnars Besiddelser mellem hans
Sønner omtales, bruges ikke Navnet Danmark, men endnu de gamle gotiske Navne
Sælund, Reidgotland og Øgotland2. Og vi have ovenfor viist, hvorledes ogsaa
Brage ved at kalde Sælund «Danmarks Tilvæxt», synes at lægge Danmark selv
udenfor Sælund, eller at «Danmark» endnu paa hans Tid er at søge paa den
skan-diske Halvø3.
3. Ragnars Sønner. Sviavældet og Danevældet.
Ragnar Lodbroks Sønner deelte, ifølge Sagaerne, hans Rige, saaledes at Bjørn
Jernside fik Herredømmet over Uppsala, hele S vi th jod, Øster- og Vester-Gautland
med tilliggende Lande; Sigurd Orm i Øje Sælund, Skaane og Halland, hele Viken
og Agder til Lidandesnes, tilligemed en stor Deel af Oplandene, Hvitserk
Reid-gotaland (Jylland) og Vindland (Slavernes Land), og Ivar Northumberland. Men
Ivar henhører, som vi have seet, ikke til denne Tid. Om Hvitserk nævnes der
intet videre; Saxo lader ham dø før Faderen4, og enten forholder dette sig saaledes,
eller han er død strax efter Ragnar, eller er endog, naar alt kommer til alt, kun
en opdigtet Sagnfigur, der i alle Fald kan lades ud af Betragtning, saavelsom de
øvrige ved denne Deling ikke nævnte Sønner af Ragnar. Af dennes Rige dannede
der sig for det første kun tvende, nemlig Bjørn Jernsides, der nedarvedes i hans
Æt, og fra denne Tid af stedse kaldes Sviarike eller Sviavælde, medens Kongerne
kaldes Sviakonger5; og Sigurd Orm i Øjes, der nedarvedes i hans Æt, og herefter
1 At Ragnar, hvad flere have antaget, skulde være den hedenske Konge, som de angelsaxiske
Beretninger lade blive dræbt ved Wearmouth 794, er, som vi allerede ovenfor have nævnt, umuligt af den Grund,
at de Bedrifter i Skotland og Irland, som i saa Fald ogsaa maa tillægges ham, først kunne være udførte
efter 794—795, i hvilke Aar de nordiske Vikinger allerførst kom til disse Lande. Men forresten bliver det
umuligt at afgjøre, om Ragnar døde før eller efter Aar 800. Det synes vist, at Gorm den Gamle ved sin
Død 935 var omtrent hundredaarig: hans Fader Hardeknut maa saaledes ved 840 idetmindste have været
tyveaarig; de engelske Annaler omtale ogsaa en voxen Søn af ham ved 882. Sigurd Orm i Øjes Fødsel
falder følgelig omkring 790.
2 Ol. Tryggv. Saga, Cap. 63. Fortæll. om Ragnars Sønner, i Fornald. S. I. S. 355.
• Se ovenfor, B.I.S.233. * Saxo, 10de B. S. 456.
8 Hvad den anden foregivne Søn af Ragnar angaar, der og skal være bleven Konge i Sverige, nemlig
Erik Vedrhatt, da synes han snarere at have været en ældre fabelagtig Konge, der nød etslags
guddommelig Tilbedelse, se Vita Ansgarii Cap. 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
