Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vestfoldsk-s ønderjydske konger. sigfrid 21
Herje-Tog, der fra Norden foretoges til de vestligere Lande, især de britiske Øer
og Frankrige. Det er vist, at de første større Vikingehære, der hjemsøgte disse
Lande, kaldtes af de med Begivenhederne ganske eller næsten samtidige Skribenter
stedse Nordmænd (Nordmanni), hvor de ikke betegnes med andre deres Nationalitet
uvedkommende Navne, som «Hedninger», «Sørøvere» e. a. d.1. Navnet Daner
bliver i de vestligere Farvande ikke almindeligt, førend efter Midten af det 9de
Aarhundrede, da de yngre Lodbroks-Sønner først gjorde Dane-Navnet frygtet
og anseet, og end ikke da kunde Benævnelsen «Nordmænd» fortrænges i Frankrige,
hvor den vedblev at bruges ved Siden af den anden, og fornemmelig fastholdtes
ved Stiftelsen af Hertugdømmet Normandie. At Nordmændene ogsaa i
Nord-Tydskland, skjønt dette laa Danmark saa meget nærmere, nævnes tidligere end
Danerne som de Nordboer, der optraadte fiendtligt mod det frankiske Rige, vidner
endmere om at det var Nordmænd, der havde nedsat sig i dets umiddelbare
Naboskab. Det af Nordmændene beherskede Landskab paa den jydske Halvø kaldtes
derfor ogsaa af tydske Chronister en Tidlang Nortmannia og dets Grændse mod
Tydskland den nordmanniske Grændse2.
Allerede hvor de frankiske Chronister allerførst omtale de vestfoldske Konger,
finde vi dem i Besiddelse af Sønderjylland, eller idetmindste af den Deel deraf,
der grændsede til det nuværende Holsten. Der fortælles nemlig i paalidelige,
med Begivenhederne selv samtidige Annaler, at den bekjendte saxiske Høvding
Widulcind unddrog sig fra at indfinde sig ved et stort Møde, Karl den Store havde
sammenkaldt i Paderborn i Aaret 777, men flygtede med nogle faa Venner til
Sigfrid, Danernes Konge i Nortmannia3. Efter en sildigere Skribents Udsagn,
der dog ikke er synderligt at stole paa, skal Widukind have været gift med Sigfrids
Syster4. En anden sildigere Skribent vil vide, at Annalisten ved dette
«Nortmannia» skulde have meent Norge5, hvilket dog har liden Rimelighed for sig;
det kan neppe være noget andet Landskab end Sønderjylland eller den Deel deraf,
1 Hertil kunde vel Aarsagen ogsaa for en stor Deel være, at den saakaldte ragnarske Stamme i
Danmark, nemlig Hardeknut og hans Ætmænd, i Virkeligheden ikke nedstammede fra Sigurd Orm i Øje, og
at Hardeknut, naar alt kommer til alt, ikke engang af Navn har været Danmarks Overkonge, men at
derimod de svenske Ætlinger af Ragnar i denne Tid gjorde Fordringer paa Overherredømmet, som de
legitime Arvinger, indtil Gorm den gamle opstod og efterhaanden underkastede sig hele det danske Rige.
2 Se mangesteds i de frankiske Annaler fra 777—850. Den nordmanniske Grændse (limes
norömanni-cus) omtales i Einhards Annaler ved 817. Einhard foretrækker ellers Benævnelsen Dani og Rex Danorum,
medens han dog ellers kalder Landet Nortmannia. De ældre Lorscher-Annaler kjende kun Benævnelsen
Norömanni og Norömannia.
3 Lorsch-Annaler i Pertz Monum. I. p. 156, 158. Einhards Annaler, hos Pertz I. p. 157. 159.
Sigi-bert af Gembl. hos Pertz. VIII. 334. Poeta Saxo, Pertz I. p. 233.
4 Botho, Chronicon picturatum, Leibnitz Ser. rer. Brunsv. III. p. 292.
5 Albericus trium fontium, udg. af Leibnitz p. 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
