Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
EYSTEIN FRET. HALFDAN MILDE
som Tydskerne i hine Tider kaldte Sinlendi, d. e. det (med Tydskland)
sammenhængende Land1. Dette viser sig især af hvad der senere fortælles. I Aaret 782,
heder det, holdt Kong Karl et Møde ved Floden Lippes Udspring, hvor ogsaa
Saxerne med Undtagelse af Widukind, indfandt sig; der kom ogsaa nogle
Nordmænd, hvoraf en hed Halfdan; de vare Sendebud fra Sigfrid, Danernes Konge2.
Da Kong Karl efter afholdt Møde var vendt tilbage til Frankrige, gjorde Saxerne
efter Widukinds Anstiftelse paa ny Oprør, men bleve slagne, og maatte atter
underkaste sig; de nødsagedes til at udlevere alle dem, der især havde egget til Oprøret,
undtagen Widukind, der atter var flygtet til Nordmændene. Sigfrid, Danernes
Konge, maaskee den samme, maaskee ogsaa en anden, nævnes allersidst i Aaret
798. Kong Karl havde sendt en Godskalk som Gesandt til ham, men denne blev
paa Tilbagevejen myrdet af de hiinsides Elben boende Saxer, der havde gjort
Oprør3.
Mere erfarer man ikke om Sigfrid. At han var af samme Æt, som de øvrige
norske Konger i Sønderjylland er utvivlsomt deraf, at Godfrid eller Gudrød, som
var af denne Æt, optræder i hans Sted som Konge i Nortmannia4; men hvorledes
han var beslægtet med dem, eller hvorledes han og hans Nordmænd allerførst
kom i Besiddelse af Sønderjylland, fortælles ingensteds. Vore egne Oldskrifter
omtale ham ikke. De nævne som Konger paa Vest f old umiddelbart før Gudrød
kun den forhen omtalte Eystein og hans Søn Halfdan. Eystein, fortælles der,
sejlede med nogle Krigsskibe over Fjorden til Varna, og herjede der, men blev
paa Tilbagevejen nær ved Jarlsø slaaet overbord af Sejlbommen paa et andet
af hans Skibe, der sejlede hans eget for nær: dette Uheld tilskrev man Kongen
paa Varna, ved Navn Skjold, der havde Ord for at være tryllekyndig, og som
skal have blæst og viftet med sin Kappe efter Eystein, da han sejlede hjem5. Hans
Lig blev højlagt ved Stranden paa Borro. Halfdan, der blev Konge efter ham,
fik Tilnavnet hinn mildi ok matarilli (den gavmilde og madknappe), fordi han
gav sine Mænd i Lønning lige saa mange Guldpenge, som andre Konger Sølvpenge,
men sultede dem i Mad; hans Hovedgaard, hvor han boede og døde, var Holte
1 Sinlendi nævnes af Einhard (Pertz I. p. 202) og i Vita Hludowici imp. (Pertz II. p. 610) ved 815.
Den angelsaxiske Form, Stilende, forekommer i Alfreds Overs, af Orosius, deels i Alfreds egen geogr.
Oversigt, deels i Fortællingen om Ottars og Ulfstens Rejser.
2 Lorsch-Annaler hos Pertz I. 162. 164. Einhards Annaler, Pertz I. 164. Enhard af Fulda, Pertz I.
349, Regino, hos Pertz I. 559.
3 Einhards Annaler, Pertz I. p. 185.
4 Da der senere (ved 812) omtales en Harald, der forhen havde været Konge (Herioldus quondam
rex), er det sandsynligt, at der mellem Sigfrid og Gudrød, eller samtidigt med Sigfrid, har været en Konge
ved Navn Harald, rimeligviis hans Broder, om hvem man forresten intet veed.
4 Yngl. Saga Cap. 51. Hist. Norv. fol. 7 a. Varna kaldtes omtrent det nuværende Rygge Prestegjeld.
Navnet Værne-Kloster minder endnu derom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
