Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
SKIRINGSSAL OG HEIDABY
ældgamle Thjøling (fordum Tjodalyng) Kirke; paa denne Plads (jajoöa-lyng d. e.
Folke-Lynget, Folke-Heden) er der endnu Spor af en stor Steensætning,
rimeligviis en Dom-Ring; at Templet har staaet hvor Kirken nu staar, og at altsaa denne
Plads, Th joda-Lynget, er den, paa hvilken Folk fra alle Kanter i Viken kom
sammen for at forrette deres Andagt, er sandsynligt. Længer mod Vest laa den
gamle Kongsgaard Geir stad (nu Gjerstad).
Som den fornemste, maaskee den eneste Søhandelsplads i Nordmændenes
sønderjydske Rige nævnes meget tidligt (804) det ved Bunden af Fjorden Slie
eller Sien beliggende Slesvig, og der kan neppe være nogen Tvivl om, at det
allerede fra Sigfrids Tid var de herværende Nordmanna-Kongers Hoved-Opholdssted.
Det forekommer allerførst under Benævnelsen Sliesthorp1, siden kaldes det ogsaa
deels SliaswiJc, Sleswik, deels Heidahy (Hede-Byen). Dette sidste Navn var det
brugelige blandt Nordmændene, og det gj enkj endes endnu i Haddeby, Navnet
paa en Forstad eller en Landsby paa den sydøstlige Side af Byen. Man skulde
deraf formode, at de norske Erobrere fornemmelig have haft deres Tilhold paa
denne Kant, medens Befolkningen i det egentlige Slesvig var dansk-gotisk, eller
at Slesvig var den egentlige By, Heidaby derimod Krigshavnen og Kongesædet.
At der mellem Heidaby og Skiringssal maatte være en livlig Forbindelse, falder
af sig selv. Ogsaa fortæller den samme Ottar, hvis Rejseberetning Kong Alfred
meddeler, at han i fem Dage sejlede fra Skiringssal til Heidaby, uden, som det
synes, at anløbe nogen anden Havn: dette antyder en umiddelbar Forbindelse
mellem begge Havne2. Ottar nævner ligeledes hvor lang Tid der behøvedes for
at sejle til Skiringssal fra hans Hjem Helgeland; dette viser at Skibsfart mellem
Helgeland og Skiringssal ej var usædvanlig. Denne Kjøbstad stod altsaa i
Forbindelse baade med Landets nordligste Dele, med Viken, og med Heidaby: den
maa altsaa have været en betydelig og i hele Norden anseet Handelsplads. Det
skal nedenfor vises, hvorledes det vestfoldske Kongesæde paa Harald Haarfagres
Tid flyttedes til Sæheim ved Tunsberg, og hvorledes Handelsrørelsen ligeledes
drog sig fra Skiringssal — der siden den Tid synes at være sunken tilbage i
Ubetydelighed — til Tunsberg. Om denne heder det udtrykkeligt3, at
Kjøbmands-skibe i mængdeviis søgte derhen, baade fra Landets nordligere Egne, fra Viken,
fra Danmark og fra Saxland. Hvad der her siges om Tunsberg, maa ogsaa gjelde
for den ældre Handelsplads, i hvis Sted Tunsberg traadte, nemlig for Kjøbstacfen
i Skiringssal. Vi kunne heraf nogenledes danne os en Forestilling om det brogede
Liv, som i hine fjerne Tider maa have fundet Sted ved Viggsfjordens Bred. Vi
1 Einhard og Regino, ved 804 (Pertz I. 191, 563). 2 Alfreds Orosius, udg. af Barrington, S. 25.
3 Snorre, Harald Haarf. S. Cap. 38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
