Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIRINGSSAL
23
paa Vestfold. Han tilbragte lang Tid paa Vikingetog og samlede sig stor Formue;
hans Hustru Lif var en Datter af Kong Dag paa Vestmare — den ovenomtalte,
blandt Braavallaheltene forekommende Dag lifske eller grenske — og han blev,
ligesom Faderen, højlagt paa Borro1.
Der nævnes ikke med et eneste Ord, til hvilke Egne Halfdan foretog hine
Vikingetog. Det sandsynligste er imidlertid, at de have gjeldt Nordtydskland,
med nærliggende Egne. Kong Sigfrid maa have været hans Frænde, maaskee
hans Broder, siden vi see Halfdans Søn som Sigfrids Efterfølger, og Halfdan selv
er vel heller ingen anden end den samme Halfdan, der i Aaret 782 nævnes som
Sigfrids Gesandt hos Karl den Store. At Sigfrid ej alene var den første
Nord-mannakonge, som nævnes af Tydskerne, men virkelig den første, som erhvervede
Besiddelser eller grundlagde Riget i Sønderjylland, skjønnes deraf, at der før
hans Tid ikke er Tale om Nordmænd, og at disse andensteds netop paa denne
Tid omtales som et Folk, med hvilket Frankerne gjorde Bekjendtskab for første
Gang2. Halfdans Krigstog have altsaa fornemmelig bestaaet i at erobre
Sønderjylland i Forening med Sigfrid. Af den Omstændighed, at baade Eystein og
Halfdan bleve højlagte paa Borro, ikke i Skiringssal, skulde man næsten formode,
at de ej have været i Besiddelse af dette Sted, men at det ved Deling mellem
Brødrene eller Frænderne er kommet til at tilhøre Sigfrid. At vore Oldskrifter
tie herom, er ej at undres over, da den eneste Kilde, man foruden dunkle Sagn
havde at holde sig til, Thjodolfs Ynglingatal, følger Ætten i lige nedstigende
Linje fra Fader til Søn, uden at tale om Brødre eller Fættere. For den Sags Skyld
kan altsaa Ætten gjerne have haft langt flere Medlemmer, end dem, han nævner.
I Skiringssal, hvor der foruden Kongsgaarden ogsaa var et anseet Tempel,
hvortil Folk søgte sammen fra hele Viken, maatte der nødvendigviis tillige opstaa
en Handelsplads. Denne omtales ogsaa endnu inden Udgangen af det 9de
Aarhundrede, efter Nordmanden Ottars Beretning, af den engelske Konge Alfred,
og der kan ingen Tvivl være om, at den allerede var til paa Eysteins, Halfdans
og Sigfrids Tider. Om dens Beliggenhed vidner endnu Navnet Kaupang (d. e.
Kjøbstad) paa« et Par Gaarde ved den saakaldte Viggsfjord, der fra
Laarvigs-fjorden skærer sig ind mod Øst. Her er der en god Havn, og i Nærheden vrimler
der saaledes af Gravhøje, at man tydeligt kan see at mange Familier her maa
have boet tilsammen. Noget længere fra Søen ligger nu paa en aaben Plads den
1 Yngl. S. Cap. 52. Hist. Norv. fol. 7 a.
* Nemlig i St. Liudgers Levnetsbeskrivelse, hvor han forudsiger de Ulykker, Nordmannerne skulde
bringe over Tydskland (Pertz II. 412), og i den Santgalliske Munks gesta Karoli II. Cap. 14, hvor Kejseren,
ligeledes omtrent paa samme Tid, foregives at spaa om den store Skade, Nordmannerne vilde komme til
at udrette. (Pertz II. 757). Se mere herom nedenfor § 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>