Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
NORTMANNIA
Det er derfor let begribeligt, hvorledes flere af de frankiske Annalister, uagtet
de kalde Nordmændenes Rige i Sønderjylland Nortmannia, dog kunne kalde
Kongerne Daners eller Nordmænds Konger i Fleng. Nordenfor Riget Nortmannia
var det egentlige Angel, der dog kun ansaaes for en Deel af Jylland. Vestenfor
Nortmannia var Frisernes Land, der i hine Tider ej havde det Udseende, som nu.
Store, af Flod-Arme omslyngede Øer, lignende Zeelands Øer i Nederlandene,
strakte sig da langt mod Vest, næsten lige til det nuværende Helgoland, der da
var større end nu, og kaldtes Fositesland eller Farria. Af de mange Flod-Arme
var der især een, ad hvilken man fra de indre Egne sejlede til Havet; det var
Egidor (Eideren), eller som vore Forfædre kaldte den, Øgisdyr, Døren til Havet;
dens Navn overførtes ogsaa paa dens Kilder inde i Landet, baade den egentlige
Eider i Syd og Trenen i Nord1. I den østlige Deel af Landet, mellem Slien, og
den østlige Eider og Kielerfjorden, var der tykke, næsten ugjennemtrængelige
Skove. Landet mellem Eideren og Elben, det nuværende Holsten, var paa
Østsiden beboet af Slaver, fornemmelig de saakaldte Abotriter; forresten havde det
en sparsom Befolkning af Saxer, der vel og for en stor Deel vare blandede med
Daner og Friser; de frankiske Annalister kalde dem deels Nordalbinger, deels
Nortliudi, deels Markomanner eller Grændseboere, et Navn, som ogsaa udstrækkes
til Nordmændene selv, efter at disse begyndte at komme i umiddelbar Berørelse
med Frankerne. Thi det nordalbingiske Landskab var, som man kan see, fra den
tidligste Tid et Tvistens Æble mellem Nordmændene i Sønderjylland og de frankiske
Konger2.
beretning heder det: «Söndenfor Skiringssal gaar en stor Sø op i Landet, bredere end at Nogen kan
over-see den; paa den ene Side er Gotland (Jylland) lige overfor, derpaa Sillende; den Sø gaar mange hundrede
Mile op i Landet .... Fra Skiringssal sejlede Ottar paa flere Dage til den Havn, som kaldes Hede (Slesvig),
den ligger mellem Vender, Saxer og Angel, og hører til Danerne. Da han sejlede hid fra Skiringssal, havde
han i tre Dage Danmark til Bagbord og det aabne Hav til Styrbord; de følgende to Dage havde han til
Styrbord Gotland, Sillende og mange Øer, til Bagbord de Øer, der høre til Danmark». (Barr. Udg. S. 25).
1 Hos den ravenniske Geograph, der, som det synes, tildeels skriver sig fra det 9de Aarh., kaldes
Eideren Dyna eller Lina. Om dette er en Misforstaaelse eller ej, lader sig nu ikke godt oplyse, men
mer-keligt er det vistnok, at Herv. Saga nævner Dünheidr og Dyngja tilligemed det nærliggende Myrkvidr
som Grændsen mellem Reidgotland og Hunaland, og at Myrkvidr andetsteds (i Ol. Tr. S. Cap. 62) nævnes
som Skoven, der skillede mellem Holsten og Jylland. Og «Eideren», CEgisdyr, er heller ikke noget egentügt
Navn. I «Duna» har man derimod den gamle keltiske og slaviske Benævnelse, der har ligget til Grund for
Donau, Dorin, Don (Tanais), og den bedste Forklaringsgrund til de Forvexlinger, der mellem alle disse
Elve have fundet Sted.
* Hraban Maur, død som Erkebiskop i Mainz 856, bruger Udtrykket Marcomanni eller Norömanni i
Fleng om de nordiske og dansk-gotiske Beboere af Sønderjylland eller maaskee af hele Danmark. Han
meddeler nemlig i sit Skrift de inventione literarum et gotisk Runealfabet, og siger derom: «dette er de
Bogstaver, der bruges af Markmændene, hvilke vi kalde Nordmændene, og fra hvilke de, der tale det
tydske Sprog, have deres Oprindelse. Med disse Bogstaver pleje de, der endnu ere Hedninger, at optegne
deres Kvad, deres Galdre og Spaadomme». For ret at forstaa disse Udtryk maa man tænke sig Forholdet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
