Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUDRØD VEJDEKONGE
27
Halfdan mildes Søn og Efterfølger var Gudrød, eller, som han af de frankiske
Annalister kaldes, Godfrid. Hans Moder var Lif, Datter af den ovenfor omtalte
Dag, Konge paa Vestmare eller Kysten mellem Mar (Langesundsfjorden) og Agder;
i Ynglingasaga nævnes som hans Besiddelser i Norge, foruden Vestfold, ogsaa
Hedemarken, Thoten og Hadeland, foruden Vermeland i Sverige. Da vi derhos
finde hans Søn og Sønnesønner i Besiddelse ej alene af den sydlige Deel af
Vestfold med Skiringssal, men ogsaa af Vestmare, maa han have arvet begge
Landskaber, det første efter sine fædrene, det sidste efter sine mødrene Frænder. Ved
Giftermaal med Alfhild, Datter af Kong Alfarin fra Alfheime, fik han ogsaa
Halvdelen (det vil sige den nordlige Deel) af Vingulmark; hans Rige i Norge strakte
sig saaledes omtrent fra det nuværende Folio langs Christianiafjordens Kyst
opad til Mjøsen og Randsfjorden og videre mod Syd til Ry g jar bit. Men med
Herredømmet over Skiringssal fulgte ogsaa Herredømmet over Riget i
Sønderjylland, og det er isærdeleshed som Konge her, at Gudrød eller Godfrid har faaet
egent hg historisk Navnkundighed. I de frankiske Annaler nævnes han allerførst
ved Aaret 804, og optræder som Ven og Forsvarer af de Nordljuder eller
nord-albingiske Saxere, der i 798 havde gjort Oprør mod Karl den store. Denne havde
behandlet dem haardt, thi efter at have overvundet dem og gjentagne Gange
herj et deres Land, lod han endelig om Sommeren 804 alle de Saxere, der opholdt
sig hiinsides Elben eller i Vindland (Abotriternes Land), med Magt bortføre og
fordele paa andre Kanter i sit Rige, overladende de Strækninger, de hidtil beboede,
til Abotriterne, der under deres Fyrste Trasiko havde staaet hans Feltherrer bi1.
Men til samme Tid kom Gudrød med sin Flaade og alt sit Rytteri til Sliesthorp
(Slesvig); han har rimeligviis, ved Efterretningen om Karls voldsomme
Foranstaltninger, i Hast begivet sig ned fra Vestfold. Han lovede i Førstningen at indfinde
sig til en Sammenkomst med Karl, men udeblev, efter sine egne Mænds Raad.
Kejseren ventede en Stund paa ham i Holdungstede ved Elben, og sendte Gesandter
til ham for at forlange de Oprørere udleverede, der havde taget deres Tilflugt
til ham, men, som det lader forgjeves. Kejseren begav sig tilbage til Köln, og man
hører intet til Gudrød førend i Aaret 808, da han begyndte aabenbar Krig2. Han
Sønderjylland. Massen af Befolkningen var dansk, medens Høvdingerne vare Nordmænd. Det var den
danske Befolkning, der brugte hine Runer, medens naturligviis Krigene mod Tydskland, eller alle
politiske Foretagender, gik i Nordmændenes Navn. Saaledes har Hraban kunnet tillægge Nordmændene de
Rimer, der egentl. tilhørte Danerne. Nortliudi kaldes i de gamle, ved 788 forfattede Lorscher-Annaler
stedse de saxiske Beboere af Nordalbingien.
1 St. Amands Annaler, Pertz. I. p. 14. Xantenske Annaler, Pertz. II. p. 284. Einhards Annaler,
Pertz. I. p. 191. Regino’s Annaler, Pertz. I. 563. Chron. Moissiac. Pertz. I. 307. II. p. 258.
2 St. Amands Annaler, Pertz. I. p. 74. Einhards Annaler, Pertz. I. p. 195. Enhard af Fulda, Pertz.
I. 354. Chron. Moissiac. Pertz. II. 258.
3 — Munch: Det norske Folks Historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
