Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
GUDRØD VEJDEKONGE
saa seer man heraf, at heller ikke Tydskerne have antaget Slesvig for hans
egentlige Hjem, men at dette maa søges i Skiringssal, hvorhen han sandsynligviis efter
hvert Krigstog drog tilbage, og opholdt sig om Vinterne. Dette forklarer, hvorfor
han ikke hvert Aar mellem 804 og 810 nævnes hos de frankiske Skribenter, men
kun een Gang imellem kommer tilsyne. I Mellemtiden, rimeligviis ogsaa i de
nærmeste Aar før 804, har han været hjemme, eller paa Tog andensteds. Stedet,
hvor han blev dræbt, synes efter den Santgalliske Munk at skulle være i det Moselske
(Maasiske?), hvor han just befandt sig paa sit store Krigstog; de paalideligere
frankiske Annaler antyde dog umiskjendeligt, at han da var hjemme, eller
hjemkommen fra Frisland, og endnu ikke havde begyndt det store Krigstog, hvormed
han truede. Den kortere norske Beretnings Udsagn, at han blev dræbt i Stiflusund
ved Geirstad, altsaa i Skiringssal, har derfor meest for sig. Ynglingasaga og Thjodolf
nævne vel Stiflusund, men ikke, hvor dette «Stiflusund», der maaskee, naar alt
kommer til alt, kun skal betegne «det trange Sund» eller «det tillukkede Sund»1,
var beliggende.
Saxo forvexler Gudrød med den allerede forhen2 omtalte fabelagtige Kong
Gautrek den gavmilde, gjør ham til Danmarks Konge, og henfører Historien om
Gave-Ref fra Thelemarken til ham. Han fortæller ogsaa at han paalagde Saxerne
en Skat, bestaaende deri at deres Høvdinger ved hvert Kongeskifte skulde sende
den nye Konge hundrede snehvide Heste. Hvorvidt dette virkelig grunder sig
paa et Sagn om Gudrød, eller det kun har staaet i det Æventyr om Gautrek og
Ref, som Saxo benyttede, lader sig vanskeligt bestemme. Det sidste synes dog
at være det rimeligste, da Saxo ogsaa taler om en særegen Skat, Svenskerne maatte
udrede fordi de havde dræbt Ref ved at slippe en Møllesteen ned paa ham, medens
han sov3. Disse Skattehistorier synes derfor nærmest at tilhøre Gautreks-Sagnet.
At den besynderlige Skat, der ifølge Saxo skal være paalagt Friserne, ligeledes
snarere tilhører Æventyret om Gautrek, end Sagnet om Gudrød, bliver derved
sandsynligt.
5. Gudrøds nærmeste Efterfølgere.
Gudrøds overlegne Fremtræden synes at have været en overspændt
Kraftanstrengelse, thi efter hans Død see vi tydeligt en Slappelse at indtræde. Hans
1 Stifla er maaskee beslægtet med det engelske stifie, tilsnøre, kvæle. Hvis «Stiflusund» ej skulde
være at søge ved Geirstad, men i Sønderjylland, maatte man tænke paa Meesund (Mjösund, det trange
Sund) i Slien. — 2 ge ovf> B. I. S. 322.
3 Skatten bestod ifølge Saxo af 12 Pund Guld for hver af Gjerningsmændene, og een Øre Guld for hver
af de øvrige i det svenske Folk. De kaldte det, siger Saxo, vulpeculæ pensionem, et Udtryk, der i Olddansk
maa have lydt Refgjeld. (Saxo 8de B. S. 435). Dette Udtryk maa have forekommet i gamle svenske
Rets-vedtægter eller Sagn, men man finder det nu ingensteds nævnt uden her hos Saxo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
