Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUDRØD VEJDEKONGE 31
at Gudrød blev Offer for lumsk Efterstræbelse; at Hevngjerrighed smedede Planen
til den berusede Fyrstes Død, at Aasas Tjener var hans lumske Morder, og at
han blev gjennemboret paa Stiflusunds gamle Bred1. En kort Beretning om
Halfdan Hvitbeins nærmeste Ætlinger fortæller det samme som Ynglingasaga,
men tilføjer, at Stiflusund, hvor han blev dræbt, laa ved Geirstad paa Vestfold2.
Saxo siger kun, at Gudrød faldt som et Offer for sin egen Hirdmands
Efterstræbelser3, truffen af det Mordstaal, Forræderi inden hans eget Huus førte mod
ham. Ryklosters Annaler fortælle, at han, efter at have drevet Kejseren paa
Flugt og herj et Saxland, blev stukken tvert igjennem Livet af en af sine egne
Krigere4. De frankiske Annaler melde, som vi have seet, kun at han blev dræbt
af en af sine egne Hirdmænd. Men en Munk i St. Gallen, der mod Slutningen
af det 9de Aarhundrede beskrev Karl den Stores Bedrifter, fortæller5, at Gudrød,
efter at have gjort et Indfald i Karls Rige, og valgt sig Egnen om Mosel til
Kongesæde, blev, just som han paa Jagten vilde løsne sin Falk fra en Vildand,
overfalden og huggen i to Stykker af sin Søn, hvis Moder han just havde forskudt
og egtet en anden Kvinde. Hvad der her siges om Gudrøds Fremtrængen lige til
Mosel, er naturligviis en Overdrivelse6, hvori den langt fra Skuepladsen for
Gudrøds Virksomhed levende Santgallermunk let kunde komme til at gjøre sig skyldig.
Forøvrigt stemme alle Beretninger med hinanden i at lade Gudrød falde for en
Forræder i sin egen Hird; den sydligste og den nordligste, Santgallermunkens og
Ynglingasagas, ere derhos enige i at nævne hans Hustru som den, der egentlig
anstiftede Mordet, kun med den Forskjel, at hiin lader det skee af Skinsyge og
ved hendes egen Søn, denne af Hevntørst, og ved hendes Skosvend.
Ynglingasaga og Thjodolf give Gudrød Tilnavnet mikillåti eller göfuglåti
(den overmodige eller højsindede), hvilket passer godt med den Maade, paa hvilken
han optraadte lige over for den mægtige Kejser; han kaldes tillige «den sterke»
og «Vejdekongen» (d. e. Jagtkongen), rimeligviis fordi han var en ivrig Jæger,
hvilket ogsaa Santgallermunkens Fortælling synes at antyde7. Naar de frankiske
Annaler fortælle, at han i Aaret 804 kom med sin Hær til Slesvig, og i 809, efter
at være kommen tilbage fra sit Herjetog i Abotriternes Land, kun opholdt sig
der indtil han havde sat Befæstningsarbejderne i Gang, og derpaa rejste hjem,
1 Thjodolf s Vers sammesteds.
2 Hauk Erlendssøn om Oplændingekongerne i Fornald. s. Norörl. II. S. 109. 3 Saxo, 9de B. S. 438.
* Chronicon Erici regis, i Langebeks Scriptores rerum Dan. I. p. 156.
* Monachi Sangali. gesta Karoli, I. II. (Pertz. II. p. 757).
6 Maaskee dog Santgallermunken har forvexlet Maas med Mosel. At han her sigter til Frislands
Erobring, er aabenbart.
7 Under Navnet «Vejdekonge» forekommer han og hvor hans Navn nævnes i Slægtrækker. I Historia
Norvegiæ kaldes han Gunthrodus rex Venator.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
