Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
KONGER I SØNDERJYLLAND. HARALD
været Konge, rimeligviis mellem den ældre Sigfrid og Gudrød. De leverede
hinanden et Slag, og faldt begge, dog erklærede Sejren sig for Anulos Tilhængere,
der gjorde hans Brødre, Harald og Ragnfrid, til Konger. I dette Slag skulle 10940
Mænd være faldne. Harald og Ragnfrid sendte strax et Gesandtskab til Kejseren
for at bede om at Freden maatte blive fornyet og deres Broder Heming udleveret,
han maa altsaa have opholdt sig som Gissel hos Kejseren1. Denne sendte ogsaa
det følgende Aar fra Rigsmødet i Achen 16 fornemme Franker og Saxer, der paa
det bestemte Sted ved Grændsen mod Nordmændenes Rige mødte ligesaa mange
af Danernes Høvdinger, og overleverede dem Heming, medens Freden bekræftedes
med Eder paa begge Sider. Kongerne vare imidlertid ikke selv tilstede, men havde
begivet sig med en Hær til Vestfold, hvis Beboere og Høvdinger ej vilde
underkaste sig dem. Det skal ogsaa have lykkets dem at betvinge Vestfold, men da de
vare komne igjen fra dette Tog og havde faaet deres Broder tilbage, bleve de
angrebne af Gudrøds Sønner, der vare fordrevne fra deres Fædrenerige og en
Tidlang havde opholdt sig hos Sviarne, men nu fik saadant Tilløb fra Danernes hele
Land, at de med ringe Møje overvandt hine og fordreve dem fra Riget2. Man
maa heraf slutte, at Olaf, Gudrøds Søn, ikke saa fredeligt, som det efter
Ynglinga-saga synes, fik Vestfold i Besiddelse efter Faderens Død, men at Harald og
Ragnfrid havde fordrevet ham derfra, og nødt ham og hans Brødre til at ty til
Svia-kongen, deres Overherre, hos hvem de et Par Aars Tid maatte opholde sig i
Landflygtighed. Dette forklarer ogsaa, hvorledes Kongerne i Alfheim og paa
Oplandene strax efter Gudrøds Død saaledes spille Mester. Ragnfrid og Harald samlede
imidlertid Folk paa ny og angrebe Gudrøds Sønner det følgende Aar (814), men
bleve slagne, og Ragnfrid faldt, dog faldt ogsaa den ældste af Gudrøds Sønner.
Harald, Ragnfrids Broder, opgav nu Haabet om at kunne hjelpe sig selv, og tyede
til Kejser Ludvig den Fromme, der i dette Aar havde besteget Thronen efter sin
Fader. Kejseren modtog ham venligt og bød ham at opholde sig i Saxland, indtil
han kunde skaffe ham Hjelp. Han gav ogsaa Saxerne og Abotriterne Befaling
at udruste sig til et saadant Tog, og allerede ved Vintertid forsøgte man to Gange
1 Einhards Annaler, Pertz. I. p. 199, 200. Mag. Adam af Bremen I. 17. Sigfrid forvexles af Saxo
(9de B. S. 439—41) med Sigurd Ring. Navnet Anulo er besynderligt. Saxo har aabenbart taget det for
etslags oversat latiniseret Form af «Ring» (lat. Annulus) siden han lader sin Sigurd Ring kæmpe med
«Ringo». Dog kunde man og her tænke sig et nordisk Navn, som «Aale» (f. Anli, saxisk Anlo) ligesom
«Aalaf» istf. «Olaf» (Anlåf).
2 Einhards Annaler hos Pertz. I. p. 200. Der staar udtrykkeligt: «qui (Harald og Ragnfrid) tamen
eo tempore domi non erant, sed ad Westerfoldam cum exercitu profecti, quæ regio ultima regni eorum inter
septemtrionem et occidentem sita, contra aquilonalem Britanniæ summitatem respicit». Her kan der ej
være nogen Tvivl om at Vestfold er meent, og nordmanniske Vikinger kaldes senere i Frankrig ved 843
Vestfaldingi, se nedenfor § 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
