Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUDRØDS SØNNER OG HARALD
35
forgjæves paa at kunne komme over Isen paa Elben. Endelig kom Toget istand
midt i Mai Maaned (815); de saxiske Grever og Abotriternes Hær rykkede under
den kejserlige Hærfører Baldrik over Eideren ind i Sinlendi, og slog Lejr ved
Havbredden. Gudrøds Sønner havde imidlertid ogsaa samlet en stor Hær og en
Flaade af 200 Skibe, med hvilke de lagde sig ved en 0 i tre Miles Afstand fra
Fastlandet uden at vove at angribe den kejserlige Hær. Da denne havde ventet
i tre Dage, herjede den de nærmeste Hereder, tog 40 Gisler af Indbyggerne, og
vendte tilbage, uden forresten at have udrettet noget synderligt for Harald. Denne
vedblev, som det synes paa egen Haand, vel og med nogen Understøttelse fra
Saxland, at forurolige Gudrøds Sønner, som derfor sendte Gesandter til Kejseren
og bade om Fred, hvilken de lovede at holde. Men da man ikke troede paa deres
Oprigtighed, ænsede man ej deres Anmodning, og understøttede fremdeles Harald.
Gudrøds Sønner fik imidlertid en uventet Bundsforvandt i Abotriternes Fyrste
Sklaomir, der efter Trasikos Død havde hersket alene, men nu fik den Befaling
af Kejseren, at han skulde dele Riget med Trasikos Søn Keadrog. Herover blev
han saa vred, at han svor, at han aldrig mere skulde gaa over Elben eller
indfinde sig hos Kejseren, sendte Gesandter «hiinsides Havet» til Gudrøds Sønner,
sluttede Forbund med dem, og fik dem til at sende en Flaade opad Elben til
Eses-feld, medens deres Grændsevogter Glum (Gluomi) drog derhen til Lands i Spidsen
for en Hær, med hvilken Abotriterne forenede sig. Borgen belejredes, men
forsvarede sig tappert, og Angriberne maatte drage bort med uforrettet Sag (817).
Noget efter blev dog Sklaomir, som det synes, fordreven af sit Folk, og mellem
Gudrøds Sønner opkom der Uenighed, som endtes med at to af dem fordreve de
andre to, og tilbøde Harald at gjøre ham deelagtig i Regjeringen. Dette Tilbud
ansaaes vel ikke for oprigtigt meent, men Harald tog dog imod det, begav sig
gjennem Abotriternes Land til sine Skibe, og sejlede derfra til sit Fædreland1.
Der fortælles i det følgende Aar (820) om en Flaade af 13 Skibe fra «Nordmannia»,
som efter forgjæves Angreb paa Flanderns Kyst og ved Seine-Mundingen, endelig
gjorde Landgang i Aquitanien, plyndrede en By, og sejlede tilbage med stort
Bytte: efter al Rimelighed tilhørte disse Skibe de to fordrevne Sønner af Gudrød2.
Et Par Aars Tid var nu alt roligt3. Men da Kejseren i November Maaned 823 holdt
1 Einhards Annaler, hos Pertz. I. p. 201—204. Vita Hludov. Pii, hos Pertz. II. 619—622. Thegan,
vit. Hludov. hos Pertz. II. 593. Enhard af Fulda, hos Pertz. I. p. 356. Sigebertus Gembl., hos Pertz. VIII.
357. Mag. Adam af Bremen (I. 17) fortæller alt dette noget kort og tildeels afvigende fra de ovenanførte
Kilder, der dog, især den samtidige Einhard, fortjene ubetinget Tiltro.
2 Einhards Annaler, hos Pertz. I. p. 207. Vita Hludov. imp, hos Pertz. II. p. 625. Jvfr. nedenfor § 8.
3 Det heder udtrykkeligt at Harald blev gjort deelagtig i Regjeringen, Einhards Annaler, hos Pertz.
I. 207. 208.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
