Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
HALFDAN SVARTE 48
Kombinationer. Det store Slag, hvortil her sigtes, i hvilket Sigurd og Gudrød
skulle være faldne, er det bekjendte Slag, Kejser Arnulf leverede Nordmændene
ved Löwen 891, i hvilket der virkelig faldt to nordmanniske Konger ved Navn
Sigfrid og Godfrid1. Disse have vore senere Sagamænd trods al Tidsregning
antaget for de samme, som Sigurd Orm i Øje og Gudrød, Helge hvasses Broder.
Men Adam af Bremen fortæller, at en Helge (Heiligo) efter dette Slag herskede
over Danerne2. Denne Helge maatte altsaa blive Helge hvasse. Og naar hans
Søn Sigurd var fød efter 891, da var der heller intet urimeligt i, at han kunde
være gift med en Syster af Thyre Danmarksbot, der døde efter 930. Men at Halfdan,
fød 809, og hvis Søn Harald Haarfagre døde som en højtbedaget Mand henved
934, skulde kunne være gift med Thyres Systerdatter, er en Umulighed. Mindre
usandsynligt er det, hvad der fortælles om Helge hvasses Giftermaal, thi som en
Sønnesøn af Gudrød Eysteinssøn bliver han Nærsøskendebarn til Gudrød
Vejde-konge og kan saaledes meget vel have været gift med en Datter af Sigurd Orm
i Øje. Det synes heller ikke at kunne betvivles, at der virkelig har været en Konge
paa Ringerike, ved Navn Sigurd Hjort, Søn af Helge hvasse, der udførte mange
Bedrifter, og om hvilken man havde en vidtløftig Saga3. Det er heller ikke
usandsynligt, at denne Saga har tillagt ham en Datter, der først røvedes af Hake, siden
af Halfdan. Det er endog rimeligt, at Halfdan har giftet sig med hende, og med
hende erhvervet Ringerike og Kongsgaarden Stein, hvor hans Hoved siden blev
højlagt. Men hvad der desuagtet gjør denne Kombination mistænkelig, er den
øjensynlige Forkjærlighed, hvormed de senere Konger af Harald Haarfagres Æt
gjennem dette Giftermaal udledede deres Herkomst fra Ragnar, og videre
gjennem Aslaug fra Sigurd Fafnersbane. Da vi finde, at der, trods denne Forkjærlighed,
hvormed Kongerne og deres Venner holdt paa Nedstammeisen fra Ragnar, dog
i Landet selv har kunnet vedligeholde sig en anden, beskednere Beretning, der
aldeles afskærer Tanken om Slægtskab med Ragnar og Sigurd, og da der, hvis
dette Slægtskab virkelig forholdt sig rigtigt, ej kan øjnes nogen Anledning til at
et Sagn, der opstillede et langt andet Slægtskab, kunde opkomme, medens det
derimod meget let kan forstaaes, at Kongerne, endog af politiske Grunde, kunne
gribelige. Men da vi ellers ikke finde Halfdan i synderlig fast Besiddelse af Hedemarken, skulde man
snarest tro at Sagnet i sin ældste Form har henlagt Halfdans Opholdssted, da denne Begivenhed foregik, til
Hadeland, og ladet ham spejde over Randsfjorden. Ordet «Vogn» istf. «Slæde» er ogsaa mistænkeligt.
1 Fulda-Annalerne, hos Pertz, Monum. hist. Germ. I. p. 408. Adam Brem. I. 49.
2 Adam Brem. I. 50.
3 Snorres Ord: «der er en lang Saga om ham», og den Begivenhed af hans Liv, der i Korthed berøres,
at han, tolv Aar gammel, dræbte Berserken Hildebrand, vise med Bestemthed, at hans Bedrifter virkelig
have været forevigede i en Saga; men om denne Saga havde et historisk Grundlag, eller kim var en af de
sædvanlige opdigtede Æventyrsagaer, er det nu naturligviis ikke muligt at komme paa Spor efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
