Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HALFDANS ANDET GIFTERMAAL. HARALD HAARFAGRE 49
have søgt at bringe et Sagn, der tillagde dem en mere glimrende Herkomst, end
de virkelig kunde gjøre Fordring paa, i Omløb; da vi tillige see et lignende Exempel
paa at fordølge en mindre anseelig Herkomst i den Taushed, hvormed de fleste
Sagaskrivere forbigaa Kongernes Nedstammeise fra Nerid Jarl: saa ligger den
Slutning temmelig nær, at den hele Slægtrække fra Sigurd Fafnersbane gjennem
Aslaug til Sigurd Orm i Øje, og videre gjennem Aslaug den yngre til Sigurd Hjort,
Ragnhild og Harald Haarfagre, er en eneste kunstig Kombination, udtænkt af
en norsk Hof-Genealogist, som derved har villet skaffe sine Herrer ej alene en
glimrende Herkomst, men ogsaa Arvefordringer paa en Deel af det ragnarske
Rige ved Siden af Kongerne i Danmark og Sverige. Der er endog meget, som taler
for at antage dette Kunststykke istandbragt paa Island1.
Halfdans og Helgas, eller efter den anden Beretning, Ragnhilds Søn, var den
senere saa navnkundige Harald Haarfagre. Han blev, fortælles der, tidlig stor
af Vext og smuk af Udvortes, en Idrætsmand, saare forstandig, og meget vennesæl,
baade formedelst sin Skjønhed og sin Venlighed mod alle og Enhver. Den Glands,
der siden hvilede over ham og hans Æt, har fremkaldt Sagn om Forvarsler, der
bebudede hans og hans Ætmænds fremtidige Storhed. Hans Moder, heder det,
drømte engang at hun stod i sin Urtehave og tog en Torn af sin Serk; idet hun
holdt den i Haanden, blev den en stor Kvist, hvis ene Ende naaede Jorden og slog
Rødder, medens den anden ragede højt op i Luften; den formede sig til et Træ,
der var meget tykt og saa højt, at hun neppe kunde see dets Top. Dets nederste
Deel var blodrød, Stammen fagert grøn, Grenene snehvide, med en Mængde Kviste;
de bredte sig ud over hele Norge og endnu meget videre2. Sidenefter fødde hun
Harald. Halfdan, fortælles der, plejede aldrig at drømme, og da han fandt dette
underligt, spurgte han en Mand ved Navn Thorleif spake, hvad derved var at
gjøre. Denne raadede ham til at lægge sig at sove i et Svinebøle. Kongen gjorde
saa, og drømte da at han havde det dejligste Haar, man kunde see; det hang i
Lokker, af hvilke nogle naaede til Jorden, nogle til midt paa Læggen, nogle til
Knæet, nogle til Hoften eller midt paa Siden, nogle kun til Halsen, nogle vare
kun netop udsprungne af Issen ligesom smaa Toppe. Lokkerne havde forskjellig
Farve, een af dem var dog større og skjønnere og lysere end de øvrige. Thorleif
udtydede denne Drøm saaledes, at Halfdan skulde faa stort Afkom, og at hans
Ætmænd skulde herske med megen Hæder, dog ikke alle med lige stor. Den Lok,
1 Hvad der især synes at vidne herom, er de allerede overfor paapegede geographiske
Usandsynligheder, deels og den Maade, hvorpaa Iisfarten beskrives; der tales nemlig, som i Fridthjofs Saga, ikke om
en Slæde, men om en Vogn. Og dertil bærer den hele Sammensætning Præg af Læsning i de frankiske
Krøniker, maaskee og i Mag. Adams Verk.
2 Snorre, Halfdan Svartes S. Cap. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
