Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVIAKONGER
53
paaviist, i denne Tid have været Sviakongerne, ikke Danekongerne. Olafs og
Halfdans Levetid falder især sammen med Hardeknuts aabenbart lidet anseede
og omfattende Regjering; det var først hans Søn Gorm og dennes Søn Harald
forbeholdt at oprette Daneriget i dets egentlige Vælde. Derimod see vi i al denne
Tid Sviakongerne i den nærmeste Forbindelse med den vestfoldske Kongeæt, ej
alene i Norge, men ogsaa i Sønderjylland. Gudrøds Sønner, fordrevne fra
Vestfold af Harald og Ragnfrid, søge Hjelp hos Sviarne; Kong Halfdans Merkesmand
Herjulf Hornbrjot flygtede til Sviakongen Anund; denne Anund tog selv,
fordreven fra Riget, sin Tilflugt til Kong Erik i Sønderjylland (840); og siden finde
vi Kong Erik medgive Ansgar et Anbefalingsbrev til en anden svensk Konge,
ved Navn Olaf, ligesom den Omstændighed, at Ansgar og hans Hjelpere uagtet
deres Missionsiver droge det egentlige Danmark forbi, men begave sig umiddelbart
fra Sønderjylland til Svithjod, i og for sig antyder en nærmere Forbindelse mellem
Sønderjylland og Svithjod, end mellem Sønderjylland og Danmark1. Da vi nu
tillige erfare, at Kong Anunds Søn Erik sidenefter gjorde Fordring paa
Overherredømmet ej alene over Vermeland og Ranrike, men ogsaa over Vingulmark,
Raumarike og Vestfold2, bliver det næsten vist, at ogsaa hans nærmeste
Forgængere have været eller idetmindste kaldt sig Overkonger over Viken og
Oplandene. Vi have ovenfor (S. 20) kortelig omtalt Sviakongerne efter Bjørn
Jernside indtil Erik Anundssøn. Af dem nævnes i Ansgars Levnetsbeskrivelse Bjørn,
den i vore Oldskrifter saakaldte Bjørn paa Hauge, ved 829—31. Han viste sig
gunstig mod Ansgar og hans Følgesvende, og tillod dem at prædike
Christendommen. Bjørn herskede i Sigtuna, med Handelspladsen Birk, hvis Forstander
Hergeir selv lod sig døbe3. Anund omtales ved 840; han havde, som man af vore
Sagaer veed, hersket i Uppsala, men var da fordreven, rimeligviis af Bjørn. Som
Konge i Birk, altsaa i Sigtuna med tilhørende Distrikt, nævnes senere (ved 851)
hiin Olaf, om hvem det ogsaa fortælles at han gjorde et heldigt Herjetog mod
Kurerne, hvis Land tidligere havde tilhørt Sviarne, men som havde løsrevet sig4.
Denne Olaf, der ikke forekommer i vore Sagaer, maa have været en Søn af Bjørn
paa Hauge, og senere være bleven fordreven af Erik Eimundarsøn; han kommer
siden frem som Sønderjyllands Erobrer, omtrent ved 8915.
7. Nordmændenes første Vikingetog i de vestlige Farvande.
Da Halfdan Svarte døde, havde Nordmændene allerede i mange Aar sværmet
om paa Vikingetog, ej alene, som forhen, i de østersøiske Farvande eller Austrveg,
1 Vita Ansgarii, Cap. 10. 2 Snorre, Har. Haarf. Saga Cap. 14. 3 Vita Ansgarii, Cap. 10.
4 Vita Ansgarii, Cap. 16. 4 Adam af Bremen, 1ste B. Cap. 50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
