Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
TOG TIL FRISLAND
men ogsaa i de vestlige Farvande, eller, som man kaldte det, i Vesterviking,
fornemmelig langs de britiske Øer, og paa det nuværende Hollands, Flanderns og
Frankriges Kyster, stundom ogsaa sydligere langs Spanien og i den vestlige Deel
af Middelhavet. Paa flere Steder havde de endog oprettet egne Riger, og Frygten
for Nordmændenes Vikingeskarer gjenlød allerede fra Spanien til Elben, fra Italien
til Skotlands nordligste Spidse. Begyndelsen til denne Udstrømmen mod Vesten
dannede umiskjendeligt, som vi allerede have antydet, Oprettelsen af det
sønderjydske Nordmanna-Rige under Konger af den vestfoldske Æt. Dette Rige berørte
allerede Vesterhavet og grændsede umiddelbart til Frisland. Naar
Nordmændene gjennem Ejderen eller Havdøren ((Egisdyr) kom ud mod Havet, befandt
de sig allerede ved Frislands Kyster. Til Frisland regnede man i hine Tider hele
Kysten ligefra Eideren til Schelde. Det indbefattede det frugtbare Marskland
mellem Eiderens, Elbens, Weserens, Ems’s, Rhinens, Maas’s og Scheldes
Mundinger. Her fandtes allerede velhavende Byer, Kirker og Klostere, hvis Plyndring
kunde give rigeligt Bytte. Især var den blomstrende Handelsstad Dorestad (Wyk
te Duurstede) en fristende Lokkemad. Den laa i Landskabet Utrecht, lidt nedenfor
det nuværende Arnhem. Til Dorestad plejede Nordboerne oftere at komme i
Handels-Anliggender1; her var en kejserlig Mynt, af hvis Penninge der endnu
findes mange i Norden; den var den fornemste Handelsstad paa den hele
Strækning mellem Elben og Schelden, og maa have tjent som etslags Søhavn og
Udskibningssted for alle de øvre Rhinstæder. For at komme til denne, maatte de
trænge opad Rhinmundingerne. Paa samme Maade trængte de ogsaa opad Elben,
Weseren og Schelden. Naar de fortsatte deres Tog langs Flanderns Kyst, maatte
de snart faa England i Sigte. Det kunde ikke vare længe, førend de lærte den
kortere Vej tversover fra Frisland til England, medens de tillige strejfede langs
Frankriges Kyster og sejlede op ad Seinen, Loiren og Gironden. Og eftersom deres
Dristighed og Øvelse i Sejlads tiltog, maatte de omsider lære sig til at styre den
lige Kurs fra Norge eller fra Jylland til Skotland.
Omtrent paa denne Maade maa Nordmændene efterhaanden have gjort sig
fortrolige med de vestlige Farvande. Det første Landskab udenfor Norge, i hvilket
Nordmændene omtales som Herrer og hvorfra de gjøre Vikingetog til Nabokysterne,
er Sønderjylland; dette maa altsaa betragtes som Udgangspunktet for den hele
Bevægelse, og vi finde ogsaa virkelig, at de frankiske Annalister, der omtale de
tidligere Vikingetog, paa en vis Maade gjøre Sønderjyllands Konger ansvarlige
1 I Remberts Vita Ansg. Cap. 27 fortælles der saaledes om svenske Mænd i Birk, som yttrede, at de
havde været i Dorestad; og den svenske Kvinde Katla, der hjemme ikke fandt Fattige at uddele Penge
til, begav sig i den Hensigt til Dorestad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
