Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OPDAGELSE AF ISLAND
83
paa det østlige England1 (hvorom nedenfor); er dette end tvivlsomt, saa er det
dog vist, at de herjede paa England. Men deres Hovedformaal var at bekrige
Albanerne, og, som man maa formode, at gjøre sig til Herrer over dem. De
belejrede Alcluith, senere bekjendt under Navnet Dumbarton, i fire Maaneder, indtog
den endelig og plyndrede den. Fra Dumbarton maa de være dragne til England,
thi først i det følgende Aar kom de hjem fra Albanien til Dublin, med 200 Skibe,
belæssede, som det fortælles, med et stort Bytte af Folk, røvede fra Engelskmænd,
Briter og Skotter2. Kort Tid efter faldt Olaf i et Slag paa Irland3. Og Ivar, der
synes at have efterfulgt ham som Nordmændenes Overkonge4, overlevede ham
ikke længe. Olafs Søn Eystein blev siden, som der fortælles, svigagtigt dræbt af
Albanerne eller Sydskotterne. Han maa altsaa ligeledes have gjort et Tog til
Skotland. Det maa forresten omtrent ansees som vist at denne Eystein, hvilken
vore Sagaer ikke nævne, er den samme som den ovennævnte, og i dem meget
hyppigt omtalte Søn af Olaf, ved Navn Thorstein røde, om hvilken vi nedenfor
komme til at handle nærmere5.
De hæbudiske Øer, eller, som vore Forfædre kaldte dem, Sy der øerne, maa paa
denne Tid allerede have været besatte af Nordmændene. Vi ville i det følgende
see, hvorledes Olaf hvites Svigerfader, Ketil Fiatnej, opkastede sig til Herre over dem.
Hvorledes Øgrupperne i Nord for Skotland, nemlig Orknøerne, Hjaltland og
Færøerne, allerede før 825 havde været hjemsøgte af Nordmændene, er ovenfor omtalt.
Alle disse Øgrupper vare en lang Tid kun Tilhold for Vikinger, som derfra
foruroligede de omliggende Landes Kyster, og de have rimeligviis paa denne Tid
faaet deres nordiske Navne. Af dem alle synes Færøerne tidligst at være blevne
ordentligt bebyggede af Nordmænd, rimeligviis fordi de Faar, der i saadan Mængde
fandtes der siden de irske Eneboeres Tid, og som have givet Øerne Navn, lovede
Nybyggerne rigeligt Udkomme6. Den Høvding, der først bebyggede dem, hed
1 Inisfallens Annaler, O’Connor II. App. p. 35. 2 Ulster-Annalerne S. 230.
s Landnåma, II. 15. Hans Dødsaar nævnes ikke udtrykkeligt i de irske Annaler, men han forekommer
ikke efter 871, og hans Søns Død omtales allerede ved 874 (875).
4 Ulster-Annalerne ved 872 (873): «Ivar, Konge over Nordmændene i hele Irland og Bretland, døde
i Christo».
5 Ulster-Annalerne (S. 232) kalde ham Oistin Mac Amlaibh. Oistin er vistnok ligere Eystein, end
Thorstein, men da det samme fortælles om Thorstein i Sagaerne, som om Oistin i Annalerne, nemlig at han
herskede i Skotland, men dræbtes ved Svig, saa kan man næsten ikke andet end antage dem for een
og samme Mand, med mindre man vil gjette paa at der har været to Brødre, og at Thorstein, der efter
Sagaerne dræbtes paa Caithness, havde gjort sig til Herre der, medens Eystein, der ifølge Annalerne blev
slagen af Albanerne o: Syd-Skotterne, havde erobret denne Deel af Landet. Aarsagen hvorfor Thorstein
og Eystein, eller Thorstein alene (hvis de ere een og samme Mand) søgte at sætte sig i Besiddelse af
Skotland, maa være den, at Ivar og hans Dynasti havde fordrevet ham fra Irland.
8 Se ovf. S. 59. Ordet fær bruges stundom i Oldn. om Faar, ældre Gulathingslov Cap. 223, men
old-svensk og olddansk får, hvoraf vort «Faar».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
