Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
VIKINGETOG
Dungals Søn, den irske Konge i Ossory i Munster, som hans Bundsforvandte1.
Denne Cerbhal synes stedse at have staaet i den venskabeligste Forbindelse med
Nordmændenes Høvdinger, af hvilke trende endog fik hans Døttre til Egte2. Dette
nærmere Bekjendtskab, Nordmændene havde til ham fremfor de øvrige Konger,
er rimeligviis Aarsagen til, at vore Oldskrifter omtale ham som om han var
Ene-konge paa Øen.
Olaf gjorde ogsaa tvende Tog til Skotland. Før hans Tid hører man, som vi
ovenfor have nævnt, sjælden om Vikingetog til det egentlige Skotland, kun om
enkelte Angreb paa de ved dets Vestkyst liggende Hæbuder eller Syderøer, hvor
især Icolmkills rige Kloster lokkede Vikingernes Plyndrelyst. Det hjemsøgtes
saaledes atter i Aaret 824, og dets Abbed saa sig endog kort efter nødt til at flygte
til Irland med St. Columbas Levninger. Skotland var paa denne Tid beboet af
to Slags keltiske, med hinanden nær beslægtede Folk, nemlig Pikterne, der
udgjorde den egentlige, oprindelige Hovedbefolkning, og de dalriadiske Skotter, en
i det 6te Aarhundrede fra Irland til de sydvestlige Egne af Landet indvandret
Koloni. Pikterne deelte sig igjen i tvende Hovedafdelinger, de nordlige, ogsaa
kaldte Cruithne, de egentlige Bjergboere, og Stamfædrene til de nuværende
Højlændere, og de sydlige Pikter (Albanigh), der efterhaanden bleve undertvungne
af Skotterne, og smeltede sammen med dem til et eneste Folk, der i Kultur stod
ved Siden af det irske, og højt over de nordlige Pikter. Hiint Herredømme over
de sydlige Pikter lykkedes det dog ikke Skotterne at erhverve fuldstændigt, førend
efterat Nordmændenes Angreb havde taget deres Begyndelse, og den sidste
syd-piktiske Konge var bleven dræbt af dem i Aaret 8393. Da formaaede omsider
Kenneth Mac Alpin, Konge over Skotterne, at erhverve et blivende Herredømme
over Sydpikterne. Fra denne Tid af var der en langvarig Strid om Herredømmet
mellem de nordlige eller egentlige Pikter, og Skotterne eller, som de endnu oftere
en Tid plejede at kaldes, Albanerne. De norske Vikinger blandede sig ofte i denne
Strid. Olaf drog ledsaget af den ovennævnte Hærkonge, Atle eller Eyvind, i Aaret
865 eller 866 over til Pikternes Land, herjede der, og tog Gisler af dem4. I Aaret
870 gjorde Olaf og Ivar et større Tog baade til England og Skotland. Efter en
enkelt Krønikes Udsagn skulle de have staaet Lodbrokssønnerne bi i deres Angreb
1 Cerbhal var med paa Toget til Meath 857 (858). Han nævnes af og til indtil 888 (889), da han ifølge
Ulster-Annalerne pludselig døde. Flere Haandskrifter af Landn. (I. 1) kalde ham urigtigt Konge i Dublin.
2 Den ene Datter har i Landnåma III. 10 faaet det nordiske Navn Fridgerd; hun blev gift med en
Thore Hima; den anden, Gormlath eller Kormlad, egtede en Thorgrim Grimolfsøn (Landn. III. 12); den
tredie, Rafarta, egtede den navnkundige Viking fra Gautland, Eyvind Austmand (Landn. III. 12); deres
Søn Helge magre, gift med Ketil Flatnefs Datter, var en af de fornemste Landnamsmænd paa Island.
s Ulster-Annalerne hos O’Connor, IV. p. 214. Skene, the Highlanders in Scotland I. p. 56.
* Ulster-Annalerne, S. 232.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
