Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OPDAGELSE AF ISLAND
85
Flodmundingerne ere saa store». Denne Aabning kaldtes derfor siden skjemtviis
Faxaoos eller Faxaf jord. De landede paa den senere saakaldte Baardastrand, og satte
endeel Kvæg, de havde medbragt, i Land, men Fjorden var saa fuld af Fisk, at de af
Iver for Fiskeriet glemte at sørge for Høforraad til Vintren. Derfor døde Kvæget,
og da der tillige indtraf en kold Vaar, besluttede Floke at drage bort igjen. Han
besteg et højt Bjerg, og saa derfra Fjorden fuld af Driviis; derfor kaldte han Øen
Island, hvilket Navn det siden stedse har beholdt. Han kom dog den første Høst
ikke længer end til Borgarfjorden i den sydlige Deel af Landet, hvor han tilbragte
den næste Vinter. Sommeren efter kom han tilbage til Norge. Han yttrede sig
heel ufordeelagtigt om Landet; en anden Mand, ved Navn Herjolf, der havde
været med ham, sagde baade godt og ondt om det, men en tredie, ved Navn
Thorolf Thorsteinsson, Sønnesøn af Færøernes Bebygger Grim Kamban, roste
det saa overdrevet, at han blandt andet sagde, at der dryppede Smør af hvert
Straa i Landet. Deraf blev han kaldet Thorolf Smør1.
Island havde dog ikke været ganske ukjendt. Dicuil, den ovenfor omtalte
irske Munk, fortæller i sit Skrift, at nogle irske Gejstlige omtrent ved 795 fortalte
ham, at de fra 1ste Februar til 1ste August havde opholdt sig paa en 0, de antoge
for Thule, hvor Solen ved Sommersolhvervs Tid om Natten kun ligesom skjulte
sig lidt bag en liden Bakke, men hvor der forresten paa den Tid var ganske lyst;
man kunde derfra, tilføjes der, ved een Dags Sejlads naa det sammenfrosne Hav2.
Der er intet Land, hvorpaa disse Angivelser passe, uden Island. Og virkelig
nævnes det udtrykkeligt i vore Oldskrifter, at Islands første norske Nybyggere
paa et Par Steder paa Østkanten af Landet fandt irske Bøger, Bjelder, Krumstave
og andre Gjenstande, hvoraf man kunde slutte at de havde tilhørt irske Gejstlige,
hvilke Nordmændene kaldte Paper*. Are Frode siger endog, at disse Mænd
ved-bleve at bo paa Island lige indtil Landet bebyggedes af Nordmændene, og at de
forlode det, for ej at leve sammen med Hedninger4.
1 Landn. I. 2. Olaf Tryggv. Saga Cap. 115. Aaret, da Island opdagedes, kjendes ikke nøjagtigt; det
maa have faldet mellem 860 og 870, siden Are frode (Islendingabok C. 1) sætter dets første Bebyggelse
til 870. Landn. opregner vistnok (I. 1.), endeel samtidige europæiske Fyrster, paa hvis Regjeringstid
Island «fandtes og bebyggedes», men disse Angivelser grunde sig naturligviis paa senere Beregninger, og
omfatte desuden et længere Tidsrum. De nævnte Fyrster ere: Pave Hadrian I. (867—872) og hans
Efterfølger Johannes VIII. (872—882); de byzantinske Kejsere Leo VI. (886—911) og Alexander (886—912);
Harald Haarfagre (død efter 930) i Norge, Erik Eimundssøn i Sverige og hans Søn og Efterfølger Bjørn
(der levede hen i det 10de Aarhundrede), Gorm den gamle i Danmark (død henved 935), Alfred (872—
901) og hans Søn Edvard (901—925) i England, Kjarval (858—888) paa Irland, og Sigurd Jarl (omkring
880) paa Orknø. Man synes dog heraf idetmindste at kunne slutte at Island ej opdagedes før Aaret 867, i
hvilket Hadrian I blev Pave. Og da dets Bebyggelse paabegyndtes ved 870 eller senest 874, maa
Opdagelsen saaledes falde lidt før 870.
2 Dicuilus, de mens. orbis terræ, ed. Letronne, p. 38. 8 Landnåma, Prolog. * Islendingabok Cap. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
