Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
VIKINGETOG
10. Vikingetog til England i første Halvdeel af 9de Aarhundrede.
Krigs- og Erobrings-Togene til Frisland, det frankiske Riges Kyster, og længer
sydefter, udgik, som vi have seet, fornemmelig fra de i Sønderjylland bosatte
Nordmænd. Togene til Irland udgik, efter hvad man maa formode, for største
Delen umiddelbart fra Norge. Men Hovedmassen af de Nordboer, der hjemsøgte
England, bestod, efter hvad man tydeligt kan see, af Daner, eller af den Afdeling
af Nordgermanerne, der nu kaldte sig saaledes efter at have gjort sig til Herrer
i de egentlige danske Lande. Men vi have seet, at Danevældet endnu i de første
Decennier efter Ragnar Lodbroks Død ikke havde saa meget at betyde, og at
hans nærmeste Descendenter, Sigurd Orm i Øje og Hardeknut, havde temmelig
faa Besiddelser, og gjorde sig ikke synderligt gjeldende, hvorimod det en Tidlang
var Sveakongerne, der havde Overmagten i Norden. Det er derfor heller ikke at
undres over, at Danernes Bedrifter i England i al denne Tid ikke kunde maale
sig med de Bedrifter, som de sønderjydske Dane-Nordmænd udførte i Frankrige,
og de virkelige Nordmænd paa Irland, Skotland og de vestlige Øer. Det var først
de saakaldte Lodbrokssønner efter Midten af det 9de Aarhundrede forbeholdt at
gjøre Dane-Navnet ret bekjendt og frygtet i England. Det er ej engang sikkert,
om de Tog, der før deres Tid omtales som foretagne til England, udgik fra Danerne
og ikke snarere fra de sønderjydske Nordmænd, der i saa stor Mængde hjemsøgte
Frankrige. Vi have i alle Fald seet at en af hine Vikinger, der før
Lodbrokssøn-nernes Tid angreb England, nemlig Veland, fornemmelig havde rettet sine
Foretagender mod Frankrige.
Efter Toget til Englands Nordkyst i 794 hørte man, som det hos en engelsk
Forfatter1 udtrykkeligt heder, i 38 Aar ikke mere til de Fremmede. Der nævnes
idetmindste intet nyt Angreb af dem paa England førend i 832, da, som det heder,
de hedenske Mænd herjede Sceapigg (nu Shepey ved Sheerness) paa Sydsiden af
Indløbet til Temsen2. Det følgende Aar landede 35 Vikingeskibe ved Carr (nu
Charmouth) i Dorset, og overvandt Kong Ecgbriht. Fælles Interesse
sammenknyttede snart Briterne i Wales og de fremmede Krigere; vi finde saaledes
allerede i 835 endeel Vikinger, der havde landet i Cornwall, forbundne med Briterne
imod Kong Ecgbriht, som dog denne Gang sejrede ved Hengestdun (Hengstonhill)3.
Endnu i de paafølgende Aar 837, 838, 839 og 840, nævnes forskjellige Angreb,
foretagne af Vikingerne, ved Hamtun (Southhampton)4, Port (Portland), paa
Lindesigg (Lindsey) i Øst-Angeln, Kent5, ved London og Carr6; de bleve slagne
1 Henrik af Huntingdon, Mon. hist. Brit. p. 733. 2 Chron. Sax., Mon. hist. Brit. p. 344.
8 Sammesteds. 4 Sammesteds, p. 345. 8 Sammesteds. * Sammesteds, p. 346.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
