Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FEUDALFORFATNING 105
civile som den militære Bestyrelse af Fylkerne; Herserne bleve Undervasaller
(Valvasorer). Disse Titler antoge en forskjellig Betydning; de bleve ikke længer,
som hidtil, arvelige Stands- eller Værdigheds-Betegnelser, men kun Embedstitler.
Der tales ogsaa om, at Harald paalagde en Næseskat (nefgildi)1, d. e. personlig
Skat, hvilket er saa meget sandsynligere, som vi finde at Nordmanden Thorgisl
gjorde det samme i Irland. Det er vistnok bogstaveligt sandt, naar det heder,
at Harald i den Grad havde forøget Paalæg og Landskyld, at hans Jarler havde
større Magt end Kongerne forhen havde.2 Det er ogsaa let forklarligt, hvad der
siges, at da disse hans Foranstaltninger spurgtes rundt om i Throndhjem, søgte
mange mægtige Mænd til ham, for at blive hans Mænd3. Men dette var dog neppe
andre end de, som kunde gjøre Regning paa at faa Forleninger, eller forøvrigt
foretrak at ydmyge sig og tage deres egne Ejendomme til Len fremfor at forlade
Landet. Hos Fleerheden af Folket kunde Feudalrettens Indførelse ikke andet
end vække Harme og Mismod, og Historien har opbevaret os mange Yttringer
deraf. «Harald», heder det etsteds, «lagde, naar han havde underkastet sig et
Fylke, nøje Merke til Herserne, de mægtige Bønder og alle dem, af hvilke han
maaskee kunde vente sig noget Forsøg til Opstand; han gav enhver Valget mellem
at blive hans Tjenestemand eller forlade Landet, eller ogsaa lide haard Medfart,
ja endog miste Livet; nogle bleve lemlæstede paa Hænder og Fødder. I hvert
Fylke tilegnede han sig alt Odelsgods, og alt bebygget og ubebygget Land, ja
endog Søen og Vandene; alle Bønder skulde være hans Lej lændinger, saa og de,
som ryddede Skovene, Salt brænderne ved Stranden og alle Jægere og Fiskere;
de vare alle uden Undtagelse Kongen tjenestepligtige»4. «Kong Harald har», sagde
en Høvding, «gjort alle Mænd i de af ham erobrede Fylker til Trælle og Tyende;
det samme maa de øvrige vente sig, dersom de ikke værge sin Ejendom og sin
Frihed, som de bedst formaa; de have Valget mellem dette, og at blive Kongens
Trælle»5.
En af de mægtige Mænd, der allerførst frivilligt traadte i Haralds Tjeneste
som hans Vasal, var den haalogalandske Jarl Haakon Grjotgardssøn. Han var en
Søn af den ovenfor nævnte Jarl Grjotgard Herlaugssøn, der var bleven dræbt
af en Berserk i Selven indenfor Agdenes, hvor han ogsaa blev højlagt. Haakon
synes efter sin Fader at have arvet Besiddelser baade paa Haalogaland og
Nordmøre, og især at have opholdt sig paa Yrje (Ørlandet). Han kom, fortælles der,
fra Yrje med et betydeligt Antal Stridsmænd for at understøtte Kong Harald;
det forstaar sig selv, at han blev hans Mand. Saaledes forsterket, rykkede Harald
ind i Gauldalen, hvor to Konger, den ene over Gauldølafylke, den anden over
1 Fagrskinna, Cap. 32. * Sammesteds. 8 Sammesteds. 4 Egils Saga, Cap. 4. 5 Egils Saga, Cap. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
