Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 HARALD HAARFAGRE
nem Oplandene og over Dovrefjeld ned til Opdal, hvor de strax begyndte at herje,
brænde Gaardene og dræbe Folk. Indbyggerne flygtede, deels til Orkedalen,
deels til Gauldalen, deels til Skovene; men nogle bade om Fred, og den fik alle
de, som kom til Kongen og bleve hans Mænd. Nogen Modstand fik Harald ikke
førend han kom til Opdalsskoven, hvor en Deel Orkedølinger havde samlet sig
for at gjøre ham Modstand, under Anførsel af de Konger, som herskede der, af
hvilke en skal have hedet Gryting. Harald sejrede, Gryting blev fangen og fandt
sig i at blive Kong Haralds Mand, og hele Orkdølafylket underkastede sig1.
Orkdølafylket var saaledes erobret af Harald med væbnet Haand i Spidsen
for hans Følge. Og dette, saavelsom de øvrige Fylker, han erobrede, blev derfor,
overeensstemmende med den for alle germaniske Stammer fælles Vedtægt, naar
et Landskab erobredes med væbnet Haand, den erobrende Konges Ejendom,, og
ikke længer de ældre Besidderes Odel. Forsaavidt de af dem, der underkastede
sig Kongen og bleve hans Mænd, fik beholde deres Fædrenegaarde, beholdt de
dem dog kun som et kongeligt Lehn, og mod en Afgift; deres Adkomst dertil
udlededes ikke længer fra deres egen nedarvede Ret, men fra den kongelige
Forlening eller saakaldte Velgjerning (beneficium). Med andre Ord, det faldt af sig
selv, at den gamle Odelsforfatning nu maatte give Plads for en Feudalforfatning;
at al Grundbesiddelse herefter ikke længer hvilede paa Odelsret, men paa
Feudalret2. Om vore Oldskrifter end ikke indeholdt noget om saadanne Forandringer,
kunde man dog allerede paa Forhaand vide, at de havde fundet Sted. Men der
tales udtrykkeligt derom. Overalt, heder det, hvor Harald gjorde sig til Herre,
tilegnede han sig alt Odel, og lod alle Bønder, baade de mægtige og Smaabønderne,
give sig Landskyld. Han satte en Jarl i hvert Fylke, som skulde skifte Lov og
Ret, modtage Sakøre (alle Bøder og andre af Søgsmaal flydende kongelige
Indtægter) og Landskyld; Tredieparten heraf skulde Jarlen beholde til at bestride
sit Bord og anden Udgift, thi han var forpligtet til at tjene Kongen i Krig med
60 Hærmænd paa sin egen Bekostning, og i Fredstid aarlig beværte Kongen og
al hans Hird i et Gilde (veizla). Enhver Jarl havde under sig fire eller flere Herser,
af hvilke enhver forlenedes med kongelige Gaarde til en Indtægt af 20 Mark
(20 marka veizla), imod den Forpligtelse at tjene Kongen i Krig med 20 Mænd3.
Det var altsaa en fuldkommen Lensindretning, som indførtes. Jarlerne bleve de
egentlige Vasaller, der udøvede de kongelige Rettigheder, og havde saavel den
1 Snorre, Har. Haarf. Saga Cap. 5. Flatøbogen (Upphaf rikis Har. hårf. Cap. 4) taler om flere Konger,
men nævner ikke Gryting. Navnet er ogsaa mistænkeligt; det synes dannet af Grote, Navnet paa en af
de fornemste Gaarde i Orkedalen og ligesaa i Meldalen.
* Se ovenfor B. I. S. 125, hvor Forskjellen mellem Odelsret og Feudalret er udførligt udviklet.
8 Snorre, Har. Haarf. S. Cap. 6. Flatøbogen om Harald Haarf. Cap. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
