- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
107

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

UNDERTVINGELSE AF THRONDHJEM OG NAUMDAL

107

vendigt, paa en højtidelig Maade at ombytte den med Jarletitlen. At forresten
Naumdølafylke ved sine Herskeres frivillige Underkastelse og uden Sverdslag
kom i Haralds Besiddelse, maa ansees som vist, og det er heller ikke usandsynligt,
at en af disse Herskere foretrak at lade sig levende begrave fremfor at hylde
Erobreren1. Man har i nyere Tider endog fundet en Høj, som man efter de deri
opdagede Oldtidslevninger at dømme har antaget for at være Herlaugs Høj2. Og
dog skulde det synes, som om Haakons Underkastelse maatte være tilstrækkelig
til at lægge baade Naumdal og Haalogaland under Haralds Herredømme. Vist
er det, at Haalogalands Underkastelse omtales, som om den fulgte umiddelbart
efter Throndhjems og Naumdølafylkets3. Men denne Underkastelse synes dog
endnu kun at have bestaaet i Navnet, og deri at enkelte af Fylkets mest anseede
Mænd, som Haakon Jarl, hyldede Kongen. Fire Aar efter fandt Harald det endnu
nødvendigt at sende Bud efter de mægtige Mænd paa Haalogaland, som endnu
ikke havde været hos ham, for at de skulde hjelpe ham. En af dem, ved Navn
Brynjulf, blev først da af Kongen højtideligt forlenet med Retten til at handle
med Finnerne og kræve Skat af dem, og dog siges det udtrykkeligt, at baade
Brynjulf og hans Fader Bjargulf allerede længe før den Tid havde udøvet denne
Ret: de havde altsaa udøvet den paa Bøndernes eller Hauldernes egne Vegne4.
Men denne Ret var Kongens vigtigste Rettighed paa Haalogaland. Saalænge
Kongen ej var i Besiddelse deraf, kan han altsaa heller ikke have været i
fuldkommen Besiddelse af Fylket.

Efter Erhvervelsen af Naumdølafylke, vendte Harald tilbage til Throndhjem,
hvor han forblev denne Vinter, og som han fra nu af kaldte sit rette Hjem5. Hans
Grunde derfor ere ikke vanskelige at indsee. Throndhjem udgjorde den fornemste
og folkerigeste Deel af hvad der dengang ansaaes som det egentlige Norge, nemlig
det Nordenfjeldske, hvor det ragnarske Dynasti aldrig havde hersket, og hvortil
det saaledes ingen Rettigheder havde. Som Konge paa Vestfold og Oplandene
var Harald endnu, om ej i Virkeligheden, saa dog af Navn, Svia- eller Dane-

1 Der maa i alle Fald have været flere Jarler i Naumdal, end Hrollaug, thi i Egils Saga Cap. 23
omtales en Thorkell Naumdølajarl, samtidig med Harald Haarfagres Ungdom.

2 Denne Høj er den bekjendte store Høj paa Lekø ved Gaarden Skeid, undersøgt i Aaret 1778; den
er 700 Fod i Omkreds, 35 Fod høj; i dens Indre fandtes to murede adskilte Rum; i det ene Beenradet af
et Menneske i siddende Stilling, med et Sverd ved Siden, i det andet Been af Kvæg, som om det havde
været et Forraadskammer. Se herom Suhms Hist. af Danmark, 2det Bind, hvor en Afbildning af Højen
findes, jvfr. Krafts Topogr. statist. Beskrivelse over Norge, II. 237.

3 Egils Saga Cap. 3 siger udtrykkeligt, at Haalogaland underkastedes Harald samtidigt med Naumdal.
Fagrskinna Cap. 12 siger ogsaa at Harald underkastede sig Throndhjem og alt Landet derfra til Finmarken
paa een Gang; men henfører dette urigtigt til en sildigere Tid.

4 Egils Saga Cap. 7, 8. Jvf. ovenfor B. I. S. 309. 5 Snorre, Har. Haarf. Saga Cap. 9.

8 — Munch: Det norske Folks Historie. II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free