Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 HARALD HAARFAGRE
Kongernes Vasal. Hvis han erklærede sit egentlige Hjem, Vestfold og Oplandene,
for det fornemste af de Landskaber, han enten havde erobret eller agtede at erobre,
vilde han følgelig derved ogsaa udstrække Svia- eller Danekongernes Fordringer
til alle de Besiddelser, han underlagde sig. Men tvertimod var det nu hans
Hensigt, ogsaa at unddrage sine Arvelande fra fremmed Højhed, og dertil gaves intet
bedre Middel, end at stille dem, ligesom de øvrige Fylker, i et Slags
Afhængighedsforhold til Throndhjem. Derved maa han og have smigret Thrøndernes
Forfængelighed og sikkret sig deres Medvirkning ved hans fortsatte Erobringstog.
Throndhjem var fra denne Tid af gjennem hele Middelalderen Norges fornemste
Deel, og det blev endog senere vedtaget, at ingen kunde ansees for ret hyldet
til Norges Konge, som ej var hyldet paa Ørethinget ved Nidelven. Det erfares
heller ikke andet, end at Thrønderne stedse vare Harald meget hengivne. Han
opslog sit Hovedsæde paa Gaarden Lade i Strinden, dog blev denne Gaard siden
Jarlernes Bolig, og Haakon Jarl og hans Æt fik deraf Tilnavnet Lade-Jarler.
Harald forbandt sig nærmere med Haakon ved endnu denne samme Vinter at
egte hans Datter Aasa. Han udrustede ogsaa Skibe, for næste Vaar at angribe
de vestlige Kystfylker. Han skal nu have fornyet sit Løfte, ej at kæmme eller
klippe sit Haar, førend han kunde faa Skat saavel af hver Dal oppe i Landet,
som hvert Næs ude ved Havet, og alt hvad der laa imellem, saa langt som Navnet
Norge naaede, øster til Skovene og nord til Havet1.
Harald søgte tillige at omgive sig med en vis Glands. Til sine Hirdmænd
valgte han kun de tappreste og i alle Henseender meest udmerkede Mænd, skjænkede
dem ypperlige Vaaben og andre gode Gaver, saa at de kunde opføre sig med Pragt.
Han underholdt en særegen Afdeling, bestaaende af de saakaldte Berserker, eller
de vildeste, sterkeste og dristigste Krigere; disse bare endog en særegen Dragt,
nemlig Ulveskindspelse (Vargstakke) istedetfor Brynjer, hvorfor man
sædvanligviis kaldte dem Ulf hedner2. Deres Plads var i Strid til Lands forrest i Fylkingen,
til Søs paa et bestemt Sted (Rausnen, lidt agtenfor Forstavnen) paa Kongens
eget Skib3. Af sine Hirdmænd hædrede han allermeest sine Skaldet. De sad
sædvanligviis i Højsædet lige for Kongens Højsæde, efter deres Alder. De ældste
og fornemste af dem vare Audun, med Tilnavnet Illskælda, der allerede havde
været Halfdan Svartes Skald, og Thorbjørn Hornklove, der ogsaa længe havde
været ved Hirden, og som i sine Kvad, af hvilke vi endnu have Brudstykker
tilbage, forevigede Kongens Bedrifter og besang hans Hof holdning. Overhoved
1 Flatøbogen (Upphaf rikis &c.) Cap. 6. Fagrskinna Cap. 12.
2 Fagrskinna Cap. 7. Flatøbogen (Upphaf rikis &c.) Cap. 1. Heöinn betyder «en Mand med Kappe»;
«Ulfhedner» altsaa: «Mænd med Kapper af Ulveskind».
8 Snorre, Har. Haarf. Saga Cap. 9. 4 Egils Saga Cap. 8. Fagrskinna Cap. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
