Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THRONDHJEM, LANDETS FORNEMSTE DEEL 109
synes den egentlige, for Norge og dets Koloni Island saa særegne Skaldepoesi
først nu at være kommen i Skuddet. Dens Hovedformaal gik ud paa at
gjennem-gaa og prise Kongers, Jarlers og andre anseede Krigeres Bedrifter, fordetmeste
i et eget velklingende, men vanskeligt Versemaal, og i en Mængde, tildeels
indviklede Omskrivninger og Billeder, hentede fra de gamle Gude- og Heltesagn.
Den adskiller sig fra den ældre episk-mythologiske Digtning ved sin Kunstlethed
og derved, at den ej, som denne, kan kaldes en umiddelbar Naturdigtning,
udsprungen af en barnlig Trang til at indklæde de religiøse og heroiske Sagn i fyndige
Vers, lette at erindre, men at den som oftest kun er et Foster af Stræben efter
en mægtig Mands Yndest eller Belønning. Thi sædvanligviis fremsagde Skalden
sit Hædersdigt for den, det gjaldt, i Forventning om at belønnes med en rig Gave,
og den Konge eller Høvding, hvis Bedrifter paa den Viis bleve besungne,
betragtede Skalden omtrent saaledes, som man i senere Tider betragtede en Annalist
eller kongelig Historiograph; Skalde ver sene bleve sidenefter erindrede og anførte
som uomstødelige Beviser paa at de i dem omtalte Bedrifter virkelig havde fundet
Sted1. Man skulde næsten formode, at det er det brogede og paa Afvexlinger
saa rige Vikingeliv, der først har frembragt dette Slags Poesi.
Det var en let Sag for Harald at skaffe sig dygtige Hirdmænd, da de meest
udmerkede Mænd fra saa mange Fylker allerede flokkede sig til ham og kappedes
om at komme i hans Tjeneste. Især skal hans eget Skib have været ypperligt
bemandet. Det var et stort Langskib eller saakaldt Drageskib, fordi det var
smykket med et Dragehoved i Forstavnen og Hale i Bagstavnen. Paa dette Skib
havde han kun sin Hird og Ulfhednerne. De meest udsøgte blandt Hirden havde
deres Plads i Forstavnen, hvor Kongens Merke (Banner) vajede, som det var
deres Pligt at forsvare. Agtenfor dem, indtil det saakaldte Øserum, var Rausnen,
hvor Ulfhednerne stode. Foruden dette Skib havde han ogsaa mange andre Skibe,
bemandede med anseelige Mænd.
15. Fylkerne mellem Throndhjem og Sogn undertvinges.
De Fylker, mod hvilke Harald nu nærmest havde at vende sine Vaaben, vare
Nordmøre og de øvrige vestlige Kystfylker. Paa Nordmøre herskede i den Tid
en Konge ved Navn Hunthjof, der rimeligviis nedstammede fra den paa Halfs
1 Det heder derfor i Fortalen til Snorres Kongesagaer: «Hos Harald Haarfagre vare Skalder, disses
Kvæder kan man endnu, ligesom og Kvæderne om de Konger, der sidenefter herskede i Norge. Vi have
meest holdt os til, hvad der siges i de Kvæder, der fremsagdes for Høvdingerne selv eller deres Sønner;
vi ansee alt det for sandt, som i disse Kvæder findes om deres Krigstog eller Slag». — I Kongesagaerne
ere derfor og Skaldeversene anførte ligesom ellers Diplomer og Aktstykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
