- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
121

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SLAG I HAFRSFJORDEN

121

Sote faldt. Kjøtve flygtede til en af Holmerne, hvor han søgte at værge sig; der
fortælles ikke, om han slåp derfra med Livet; i alle Tilfælde vovede han intet nyt
Foretagende mod Harald. Nogle flygtede afsted paa Skibene, andre søgte sin
Frelse paa Landet, og toge Flugten sydover til Jæderen. Harald havde vundet
en fuldstændig, men dyrekjøbt Sejr. Paa hans Skib vare alle foran Masten,
Ber-serkerne undtagne, saarede. Men han havde herved ogsaa tilkæmpet sig den
længe attraaede Enevoldsmagt over Norge, thi Ingen vovede nu mere at gjøre
ham Magten stridig. Derfor var han ogsaa sine Mænd meget taknemmelig. Han
lod deres Saar forbinde, takkede dem for deres gode Bistand, og belønnede dem
rigeligt med Gaver og Værdigheder1.

Det er naturligt, at et Slag af saadan Betydenhed og Vigtighed maatte
indprente sig i Samtidens og Efterslægtens Erindring. Og især maatte det erindres
som en vigtig Begivenhed af Islændingerne, da det er fra dette Slag, og fra den
Overhaand, Harald derved fik over Norge, at man begynder at regne Islands
Bebyggelse. Det nævnes derfor ogsaa i mange Sagaer, og omtales ej alene
som det største, Harald nogensinde leverede, men og som det største, der
nogensinde skal have staaet i Norge. Er nu dette end en Overdrivelse,
saa er det dog vist, at det maa have været et for de Tider ualmindelig
stort Slag, og at de samlede Skibes Mængde og Pragt, Kæmpernes Vaaben, Stridens
Heftighed og Larm maa have gjort et uudsletteligt Indtryk paa alle Øjevidner.
Et saadant Øjevidne var uden al Tvivl Haralds Hirdskald, den forhen omtalte
Thorbjørn Hornklove, fra hvem man endnu har Brudstykker af et Digt, hvori
dette Slag besynges2. Hvad disse Brudstykker indeholde, maa derfor ansees som
aldeles authentiske Efterretninger. Det heder her:

Hørte du, hvor hist
i Hafrsfjord kæmped
Kongen den højbaarne
med Kjøtve den rige?
Knerrer kom østfra
kampgridske
med gabende Hov’der
og gravne Smykker.

Ladte var de med Haulder,
med hvide Skjolde,
med vestlandske Spyd,
med valske Sverd;
Berserker brølede,
til Blodbadet sig glæded;
Ulfhedner hylede,
og Jernene gjalded.

1 Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 19. Flatøbogen (Upphaf &c. Cap. 17). Egils Saga Cap. 9.
Vatnsdøla Saga Cap. 9. Grettes Saga Cap. 2.

2 Digtet synes egentlig at være et Brudstykke af et længere Kvad om Haralds hele Liv og
Hofholdning, hvoraf meget er anført i Fagrskinna Cap. 5—7. Denne henfører dog Vers, der handlede om
Hafrs-fjordslaget (Cap. 13) til Thjodolf af Hvin, medens Flatøbogen (Upphaf &c. C. 1) henfører et af de andre
Vers til Audun Illskælda. Man skulde derfor være fristet til at antage, at Digtet i sin Heelhed hidrører
fra alle Haralds Hirdskalde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free