- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
122

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122

HARALD HAARFAGRE

De fristed den Fremdjerve,
men at fly han dem lærte;
Østmandskongen,
der paa Utstein bor.
Skibene flytted Kongen,
da Striden han vented,
Hug mod Skjolde hvined,
før Haklang styrted.

Landet at værge mod Lufa
længer ej voved
Kjøtve den halsdigre,
krøb i Skjul bag Holmen;

ned under Dækket
dumped de Saarede,
op lod de Stjerten stande,
stunge i Kjølen Panden.

Paa Bagen lod de blinke
de blanke Skjolde;
Steen-Regn dem rammed,
Rædsel betog dem;
da klynked Kagserne
løb om kap over Jæd’ren,
hjem fra Hafrsfjord;
deres Hu stod til Mjøden.1

Sommeren synes Harald at have tilbragt med at underkaste sig de overvundne
Kongers Lande. Men om Høsten drog han tilbage til Throndhjem. At han ogsaa
i de senest erobrede Fylker indsatte Jarler og overhoved indførte sit Lehnssystem,
er ej alene i og for sig rimeligt, men man kan tillige slutte det deraf, at Jarler i
disse sydlige Fylker fra denne Tid omtales. Det kunde være et Spørgsmaal, hvorvidt
han indførte det samme System i sine Arvelande. Hvad Oplandene angaar, kan
der ingen Tvivl være derom, siden han saa godt som to Gange maatte underkaste
sig dem med væbnet Haand. Vanskeligere er det derimod at gjette, hvorledes han
har baaret sig med Vestfold, thi dette Rige havde han arvet, og herfra begyndte
han; her var derfor ingen ydre Anledning til at forandre de bestaaende Forhold.
Men deels maa vi erindre, at den Magt, Harald allerede fra Begyndelsen udøvede
over Vestfold, neppe kunde være mulig uden at grunde sig paa en betydelig
Overvegt i Ejendom, deels maa det, efterat han nu engang havde underlagt sig det
øvrige Norge, have været ham let, ligesom det upaatvivlelig var hans Ønske,
at erklære den af ham indførte Forfatning ogsaa gjeldende i sit Arveland, for at
sætte dette paa samme Fod som de øvrige. Man seer idetmindste af de hyppige
Udvandringer, som fandt Sted fra Haralds andet Arveland, Sogn, at dettes Vilkaar
ej var forskjelligt fra de øvrige Fylkers, og saaledes bliver det vel rimeligt at
antage, at Haralds nye Indretninger have strakt sig over hele Norge, og at han
lige fra Finmarken til Gaut-Elven erklærede sig for Grundens Ejer. Om det rette
Aar, i hvilket Hafrsfjordsslaget fandt Sted, er der allerede talt. Det henføres i
Sagaerne udtrykkeligt til 872, og man vil heller ikke finde noget Aarstal, som
bedre passer med alle de øvrige chronologiske Angivelser.

i

1 Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 19. Fagrskinna Cap. 13. Flatøbogen (Upphaf &c. Cap. 7).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free