- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
124

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124

HARALD HAARFAGRE

Væsen vandt han Alles Venskab, med hvilke han kom i Berørelse, og erhvervede
stor Magt. Han lagde megen Vind paa at skaffe sig ypperlige Vaaben og Skibe.
Finne-Skatten inddrev han med Kraft og dog, som det lader til, med en for de
Tider sjælden Humanitet. Allerede den første Vinter drog han med 90 Mand op
til Fjelds; hidtil havde Sysselmændene i det Højeste kun haft 30 Mand. Thorolf
medbragte Handelsvarer, og lokkede derved Finnerne til sig; han holdt
Kjøb-stevne med dem, og havde derved lettere for at faa Skatten af dem. I det Hele
taget, heder det, gik Alt med det gode og venskabeligen, skjønt man rigtignok
undertiden ogsaa maatte indjage dem Skræk. Thorolf gjennemstrejfede
Finnmarken lige til dens yderste Grændser mod Østen. Her hørte han, at ogsaa de
saakaldte Kylvinger (Gardarikes Beboere), havde taget sig til at drage om i
Finnmarken for at handle, og naar Lejlighed gaves, ogsaa at rane1. Men Thorolf
udspejdede deres Færd, angreb dem, dræbte en Mængde af dem (henimod 100),
og tog alt deres Gods, hvilket var overmaade meget. Derpaa vendte han tilbage
til Haalogaland, hvor han i nogle Maaneder opholdt sig paa Sandnes.

Den samme Sommer (873) gjorde Kongen en Rejse til Haalogaland, og
overalt gjordes der Gjestebud for ham, baade paa hans egne Gaarde og hos Lender
-mændene og de mægtige Bønder. Thorolf gjorde et overvættes prægtigt Gjestebud
paa Torge. Han indbød de bedste Mænd rundt omkring i en vid Kreds, i Alt
henimod 500 Mænd. Da der ikke fandtes nogen Stue stor nok til at rumme alle
Gjesterne, lod Thorolf en Kornlade gjøre istand og udpynte paa det bedste, især
med Skjolde, der hang rundt om paa alle Vægge. Kongen selv bragte 300 Mand,
saa at det hele Antal af de forsamlede Gjester var over 800. Men da Kongen var
kommen i Højsædet, saa han sig om, rødmede, og mælte ikke et eneste Ord; det
var tydeligt, at han var vred. Gildet var saa herligt og Beretningen saa ypperlig,
som man kunde ønske sig, men Kongen var fremdeles ublid i de tre Dage,
Gjestebudet varede. Men da Thorolf endelig ved Afskeden forærede Kongen et nyt
Drageskib, han havde ladet bygge, med fuld Udrustning, og tillige forsikkrede,
at han havde indbudet saa mange Gjester kun for at hædre Kongen, ej for at
overbyde ham, blev han formildet; mange af de øvrige lagde nu ogsaa gode Ord
til, roste Gjestebudet og sagde, at slige Mænd som Thorolf dog vare Kongens
bedste Støtter. De skiltes derfor ad i største Venskabelighed. Imidlertid var
Kongens Mistanke eller Skinsyge nu engang vakt2.

Paa Lekø udenfor Naumdal boede to Farbrødre af den afdøde Baard Brynjulfs-

1 Kylfingar, efter hvilke Gardarike ogsaa stundom kaldes Kylfingaland, ere de i den ældste russiske
Lovbog saakaldte Kolbjager, og synes at være Efterkommerne af de gamle Russer, der maaskee allerede
formedelst Blandingen med Slaver talte noget gebrokkent (kylfdu til oröanna).

2 Egils Saga, Cap. 10, 11.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free