- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
125

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

THOROLF KVELDULFSSØN

125

søn, ved Navn Haarek og Rørek. Da Brynjulf s Fader, Bj argulf, allerede formedelst
Alderdom havde overdraget sin Søn alle sine Ejendomme og kun var at betragte
som etslags Føderaadsmand, fik han i et Gilde see den smukke Hilderid, en Datter
af Bonden Høgne paa Lekø, der fra lav Herkomst havde hævet sig til stor Rigdom.
Bj argulf blev, trods sin Alder, forelsket i hende, og gjorde endnu samme Høst
en Rejse med 30 Mand til Lekø, hvor han uden videre erklærede Høgne, at han
kom for at tage hans Datter med sig og holde hvad han kaldte «Løsbryllup» med
hende. Høgne vovede ikke at modsætte sig ham. Bj argulf kjøbte hende med
en Øre Guld og tog hende med sig til Torge, til Brynjulf s store Ærgrelse. Frugten
af denne Forbindelse vare de to ovennævnte Sønner, Haarek og Rørek, hvilke
Brynjulf efter Faderens Død sendte tilbage til Lekø med deres Moder. Da Høgne
døde, arvede de hans Rigdomme, men nogen Fædrenearv efter Bj argulf fik de
ej, da denne allerede før deres Fødsel havde overdraget alle sine Ejendomme til
Brynjulf, og de desuden paa en vis Maade kunde kaldes Frillesønner. De slægtede
ogsaa meest sine Mødrenefrænder paa, vare smaa af Væxt, og i det Hele taget
af et Udvortes, der vidnede om ringe Herkomst, ihvorvel de forresten vare smukke
af Aasyn og meget kloge. De vare omtrent jevnaldrende med Baard Brynjulfssøn.
Da denne tiltraadte Arven efter sin Fader, fremsatte de formelig Paastand paa!
Fædrenearv, men forgjæves. Da Thorolf efterfulgte Baard, fornyede de Fordringen,
og meente nu at have saameget større Ret til Fædrenearv, som Bj argulfs
Ejendomme vare komne i Hænderne paa en Mand, der ikke hørte til Ætten. Thorolf
negtede dog at opfylde deres Fordring, da, som han sagde, baade Brynjulf og
Baard vare saa brave Mænd, at de ej vilde have vægret sig ved at efterkomme
Fordringen, hvis den havde været retmæssig; men de vare jo kun Frillesønner,
og havde derfor ej Ret til nogen Arv. Haarek paastod at deres Moder var
lov-formeligen kjøbt ved «Mund», og de selv følgelig egtefødde. Men Thorolf svarede
vredt, at det var saa langt fra at de vare egtefødde, at deres Moder endog var
hærtagen hjemmefra, med andre Ord, at de vare trællebaarne. Med denne Besked
maatte de drage bort1. • ■ •

Da Kong Harald sejlede hjem fra Haalogalandsrejsen, indbøde begge Brødrene
ham til sig paa Lekø. Her var der ikke mange Gjester, Kongen havde saaledes
intet at ærgre sig over; Bevertningen var god, og han selv i bedste Lune. Haarek
vidste nu snildeligen at bringe Thorolfs store Gjestebud paa Bane, og atter vække
Kongens Mistænkelighed. Først talte han i forblommede Udtryk om hvor heldigt
det var, at Kongen havde undløbet den store Fare, som der truede ham, og hvor
klogt han havde handlet i at lade sine Mænd gaa bevæbnede baade Nat og Dag;

1 Egils Saga Cap. 7, 9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free