Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
HARALD HAARFAGRE
Thronds Halvbroder Eyvind Austmand, hvilken overdrog Thrond al sin Ret til
Arv efter deres Fader Bjørn, hvis denne skulde dø førend Thrond. Om Høsten
vendte de tilbage til Syderøerne, hvor de giftede sig, og opholdt sig i nogle Aar.
Efter en Tids Forløb erfarede Thrond, at hans Fader Bjørn var død, og at
Øndott Kraaka havde taget hans Efterladenskab i Forvaring, men at Grim Herse,
der nu var bleven kongelig Lendermand, gjorde Fordring derpaa i Kongens Navn.
Thrond og Anund skyndte sig derfor til Norge, fik gunstig Vind, og sejlede saa
hurtigt, at Thrond deraf fik Tilnavnet mjöksiglandi, d. e. Hurtigsejleren. Øndott
tog venligt imod dem, udredede Arven, og sagde at det var ham en Glæde at see
den i sin Frændes og ikke i de kongelige Trælles Hænder; dog raadede han Thrond
til at forlade Landet saa snart som muligt, for at undgaa Grim Herses
Efterstræbelser. Thrond skyndte sig ogsaa bort, og besluttede at nedsætte sig paa
Island, men Anund Træfod blev tilbage, da han, som han sagde, vilde besøge sine
Frænder og Venner paa Rogaland. Ved Afskeden lovede han Thrond at staa
dennes Frænder bi, hvis det skulde behøves. Anund opholdt sig hemmeligt paa
Rogaland, snart paa et Sted, snart paa et andet, og fandt endog Lejlighed til at
overfalde og indebrænde en Aarmand, som Kongen havde sat over den ham forhen
tilhørende Gaard.
Den samme Vinter overfaldt Grim Herse Øndott, just som han med faa Folk
var ude i Skoven for at hugge Ved til at brygge Juleøl; det skulde være Straffen
fordi han havde forholdt ham Arven efter Bjørn. Øndotts Hustru Signy skyndte
sig endnu samme Nat at bringe alt sit Løsøre ombord paa et Langskib, og drog
dermed til sin Fader Sighvat i Lider, men sendte sine to unge Sønner, Aasmund
og Aasgrim, til sin Fosterfader Hedin i Sogndalen, da hun ventede at Grim ogsaa
vilde efterstræbe dem. Grim, som troede at hun havde taget Sønnerne med sig,
satte efter hende med to Skibe, indhentede hende østenfor Lindesnes, og
ransagede hendes Skib, men forgjæves. Han vendte derfor om igjen, og ilede til
Sogndal, for at lede efter dem. Men her fandt han dem heller ikke. Den ene af
Hedins Sønner anstillede sig vanvittig, for at slippe fra at sige noget; den anden
fik halvhundrede Mark Sølv af Grim for at røbe, hvor Flygtningerne vare, men
bragte sin Fader Pengene, og kom ikke tilbage til Grim, der heller ikke vovede
at angribe Hedin. Han havde skjult begge Drengene i et under Jorden indrettet
Huus. Her opholdt de sig en Tid, indtil de ikke længer kunde holde det ud, men
flygtede bort for at komme til Kysten, og derfra, om Lejlighed gaves, til deres
Morfader. Men de toge Fejl af Vejen, og kom efter at have udstaaet meget af
Frost og med opslidte Sko, til et Sted, hvilket de til deres Forfærdelse gjenkjendte
som deres Faders Gaard. De tyede i deres Nød til Nabogaarden, hvor Grims
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
