- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
135

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ANUND TRÆFOD O G THROND MJØKSIGLANDE 135

ved Dramsfjorden. Bjørn laa i nogle Somre ude i Vesterviking, men opholdt sig
om Vinteren hos Øndott. Imidlertid døde hans Hustru Hlif i Gautland, og han
egtede derfor Øndotts Syster, ved Navn Helga, og havde med hende Sønnen
Thrond. Bjørns Søn af første Egteskab, Eyvind, kom nu til sin Fader, og fik
af ham alle hans Krigsskibe, da han selv var ked af Vikingelivet. Eyvind, der
formedelst sin gautske Herkomst kaldes Eyvind Austmand, drog ligesom Faderen
i Vesterviking, men indgik omsider et Forlig med den før omtalte irske Kong
Cerbhal, ifølge hvilket han forpligtede sig til at forsvare hans Rige, og fik hans
Datter Rafarta til Egte. Eyvind synes at have tilbragt sine øvrige Dage der
paa Irland. Han og Rafarta havde en Søn, ved Navn Helge, hvilken de satte til
Opfostring hos nogle Folk paa Syderøerne. Men da de efter to Aars Forløb skulde
see til ham, fandt de ham saa udsultet og udmagret, at de neppe kunde kjende
ham igjen. De toge ham derfor tilbage og lode ham opfostre paa Irland. Han
kaldtes derefter Helge magre, og blev siden en dygtig og meget anseet Mand.

Bjørns anden, i Norge fødde, Søn, Thrond, drog ligeledes, da han naaede
Yng-lingsalderen, paa Vikingetog, og deeltog, som det allerede ovenfor er fortalt, i
Hafrsfjordslaget, hvor han kæmpede paa de forbundne Kongers Side. Han laa
med sit Skib ved Siden af den navnkundige rogalandske Viking Anund Ufeigssøn,
og denne igjen ved Siden af Thore Haklang. Anund mistede, som ovenanført,
sin ene Fod, og blev bragt over paa Thronds Skib; Thrond maatte ligesom de
øvrige Vikinger søge sin Frelse ved Flugten, og drog til Syder-Øerne. Anunds
Saar var imidlertid lægt; han maatte bruge Træbeen og kaldtes derfor Anund
Træfod, men var ikke desmindre lige rask til at stride; i Kampens Hede plejede
hans Mænd stundum at skyde en Stubbe under hans Knæ; støttet paa den,
kæmpede han saa drabeligt, at Faa torde komme ham nær. Han og Thrond vare nu
blevne de bedste Venner og Staldbrødre. De opsøgte den mægtige Kong
Geirmund Heljarskind, der, som det allerede ovenfor er berettet, nedstammede fra
Kong Half paa Hørdeland og endnu havde Besiddelser her, til hvis Forsvar han
havde forenet sig med Kjøtve og Thore Haklang, uden dog at deeltage i
Hafrs-fjordslaget, da han paa den Tid var i Vesterviking. Thrond og Anund tilbøde
ham deres Understøttelse, hvis han vilde forsøge paa at gjenvinde sine
Besiddelser, som Harald havde underlagt sig. Men Geirmund sagde, at Harald nu var
for mægtig til at de kunde tænke paa at maale sig med ham; han vilde heller
prøve sin Lykke paa anden Maade, og følte sig desuden for gammel til at prøve
et saa farligt Foretagende, som at angribe Harald Haarfagre. Anund og Thrond
tilbragte nu en Tid paa Vikingetog, og herjede paa Skotland. Efter flere Æventyr
kom de til Irland, hvor de tilbragte en Sommer paa Krigstog i Forening med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free