Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGENS VESTERHAVSTOG
141
21. Kong Haralds Vesterhavstog og Erobring af Øerne.
De her nævnte Vikinger ere vistnok de færreste af dem, der fra forskjellige
Kanter af Norge flokkede sig sammen paa Irland og i Syderøerne, for derfra at
forurolige Norge. Deres Antal maa have været overmaade stort, og da de derhos
vare rige og mægtige Mænd, der kunde udruste mange Skibe, maa de have gjort
Kong Harald stor Skade. Da det desuden er naturligt, at Indbyggerne paa mange
Steder i Landet begunstigede dem, og maaskee nærede Haab om, ved deres Hjelp
at kunne vinde den gamle Frihed tilbage, kunde Haralds Besiddelse af Norge
ikke ansees for ganske sikkret, eller Landets Underkastelse fuldendt, førend han
ogsaa havde forstyrret Vikingetilholdene i Vesten, og udstrakt sit Herredømme
over dem. Han besluttede derfor at gjøre et Tog derhen. Med en Flaade, der
vist har været meget betydelig, sejlede han først til Hjaltland, hvor han dræbte
alle Vikinger, der ej flygtede for ham; fra Hjaltland drog han til Orlcnøerne, som
ligeledes rensedes for Fiender, og endelig til Syderøerne, hvor han holdt mange
Træfninger med Vikingerne, og deels dræbte, deels forjog dem. Han hjemsøgte
ogsaa Skotlands Kyster, og kom lige til Man, hvor Indbyggerne, som det
fortælles, allerede havde hørt at han var i Vente, og derfor havde taget Flugten til
Skotland, saa at han fandt Øen tom og ej fik noget Bytte. Dette Tog er merkeligt,
fordi de norske Kongers Herredømme over de vestlige Øer har sin Oprindelse derfra.
Harald nøjedes nemlig ikke alene med at herje disse Øer, men han underkastede
sig dem. Han tilegnede sig, heder det i Kongesagaerne, Landene saa langt vester
som ingen af Norges Konger siden den Tid har formaaet. I eet af disse Slag faldt
Ivar, en Søn af Ragnvald Mørejarl, der var med ham paa Toget. Som et Slags
Erstatning for Sønnetabet, gav Harald ham paa Tilbagerejsen Orlcnøerne og
Hjaltland, og Ragnvald gav dem igjen med Kongens Samtykke til sin Broder Sigurd,
der var en af Stavns-Kæmperne paa Kongens Skib. Harald gav Sigurd
Jarls-Navn, og han blev tilbage for at tage sit nye Jarledømme i Besiddelse1.
De Vikinger, som Harald paa denne Maade havde fordrevet fra Øerne, maa,
efter hvad der ovenfor er viist, for en stor Deel have hørt til den talrige Kreds
af Ketil Flatnefs Frænder og Venner. Det er derfor ikke sandsynligt, hvad der
i flere Sagaer fortælles, at denne af Harald sendtes til Syderøerne for at fordrive
de Vikinger, der efter Kongens Tilbagerejse atter havde sat sig fast der, og at
Ketil først efter at have gjort sig til Syderøernes Herre faldt fra, og undlod at
betale Kongen Skat. Langt sandsynligere er en anden Beretning, ifølge hvilken
1 Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 22. Flatøbogen (Upphaf &c.), Cap. 7. Landnåma I. 11.
Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
