Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
HARALD HAARFAGRE
Ketil, ligesom saa mange andre mægtige Nordmænd, forlod Norge og drog til
Syderøerne, fordi han vidste at Kongen var ham fiendsk, og fordi han ej var
mægtig nok til at gjøre ham Modstand1. Efter al Sandsynlighed har endog Ketil
selv været en af de Vikinger, som Harald fordrev fra Syderøerne, og som efter
Kongens Hjemrejse forsøgte at sætte sig fast der igjen. Dog synes disse Forsøg
at have været uheldige. Thi da man erfarer, at alle, eller de fleste af dem, der
hørte til Ketils Frænde- og Venne-Kreds, just ved denne Tid flyttede over til
det nys opdagede Island, synes det, som om de ej længere have fundet noget
blivende Sted paa Syderøerne og derfor have maattet see sig om efter nye
Bopæle. At det maa have været Harald om at gjøre, at forsvare Besiddelsen af
Syderøerne, sees deraf, at han lige saa vel her indsatte en Jarl, som over
Orkn-øerne og Hjaltland. Til Jarl over Syderøerne udnævnte han, som det synes, først
en vis Tryggve, siden, efter hans Fald, en Aasbjørn, med Tilnavnet Skerjablese.
Dennes Stilling maa have været meget farefuld, da han vistnok hvert Øjeblik
var udsat for Angreb af de fordrevne Vikinger. Han blev ogsaa omsider dræbt
af tvende af Ketil Flatnefs Frænder, der røvede hans Hustru og Datter, og solgte
den sidste som Trælkvinde til Ketil Thrym, en anseet Mand fra Værdalen, der
havde nedsat sig paa Island2.
Det er forhen omtalt, at Kong Olaf hvite i Dublin og Ketil Flatnefs Datter
Aude havde Sønnen Thorstein røde, der sandsynligviis er den samme som den,
der i de irske Annaler kaldes Oistin, og som egtede Eyvind Austmands Datter
Thurid. Thorstein var en vældig Kriger, og herjede isærdeleshed paa Skotland.
Han gav sig i Forening med den nye Jarl over Orknøerne, Sigurd, og de
underlagde sig tilsammen betydelige Stykker af Landet. De fældte blandt andre en
skotsk Jarl eller Maormor, ved Navn Mældun, gift med en irsk Kongedatter,
der nu i Trældom maatte tjene Sigurd Jarls Hustru. Men hun tjente hende saa
troligt, og gjorde hende saa store Tjenester, at Aude, Thorsteins Moder, kjøbte
hende dyrt og lovede hende Frihed, hvis hun vilde tjene hendes Svigerdatter
Thurid, Thorsteins Hustru, ligesaa troligen3. Dette opfyldte hun ogsaa. Blandt
de Dele af Skotland, Sigurd og Thorstein tilsammen underkastede sig, nævnes
først og fremst Katanæs (Caithness) og Sudrland (Sutherland) indtil Floden Ekkial
1 Saaledes er Beretningen i Laxdølasaga Cap. 1 og 2. Landnåma derimod, og de Sagaer, der følge
den, lade Ketil afsendes af Harald. Men at Ketil maa have været kjendt og anseet i Syderøerne længe
før Haralds Tog, skjønnes deraf, at hans Datter Audes og Olaf hvites Søn Thorstein allerede strax efterat
Kongen havde udnævnt Sigurd til Jarl paa Orknø kunde drage paa Krigstog med denne.
2 Landnåma IV. 2, 3. Droplaugssønnemes Saga, S. 4.
* Landnåma II. 16. Mælduns Hustru hed Myrgjøl (Murial), og hendes Fader Gliomal. Landn.
fortæller, at him passede paa Dronningens (Jarlens Hustrues) afdøde Barn medens Moderen var i Bad; en
uforstaaelig Beretning, der vel skal betyde, at him har forløst hende, da hun kom for tidligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
